De nordiske lande scorer højst, når det kommer til prisen på datalæk i hele verden. Det viser den årlige undersøgelse fra IBM Sercurity, der har kigget på, hvordan virksomheder over hele verden håndterer datalæk.

I gennemsnit var udgiften på et datalæk hos nordiske virksomheder 17,2 mio. kr. i perioden august 2019 til april 2020, og det er en stigning på 12,8 pct. fra undersøgelsesperioden fra 18/19.

Som region betragtet har de nordiske lande – Finland, Norge, Sverige og Danmark – haft den største stigning i omkostninger af alle landene, der er med i undersøgelsen.

På andenpladsen kommer Brasilien med en stigning på 10,5 pct. og på tredjepladsen Tyrkiet med 10,3 pct.

Til sammenligning har blandt andet Tyskland rykket sig den anden vej med et fald på 4,7 pct.

Næsten et år

Udover det økonomiske perspektiv ligger de fire nordiske lande også i top fem, når det kommer til den tid, det tager at identificere og inddæmme datalæk.

Det samlede gennemsnit ligger på 313 dage i alt, hvor af 234 går med at identificere, og 79 dage går med at inddæmme.

Det globale gennemsnit ligger på 280 dage i alt, hvoraf de 207 er til at identificere og 73 dage til at inddæmme.

De nordiske lande er kun overgået af Latinamerika, Mellemøsten og Brasilien, der i alt bruger henholdsvis 328, 369 og 380 dage.

Ondsidende angreb

Generelt tegner undersøgelsen et dystert billede. Over 80 pct. af de sikkerhedsbrud, som har været på globalt plan, har involveret læk af personfølsomme data. Den udvikling gør sig i høj grad også gældende herhjemme, hvor antallet af GDPR-indberetninger til Datatilsynet er vokset.

I de nordiske lande fylder de ondsindede angreb mest med 48 pct., og derefter følger systemfejl med 30 pct., og menneskelige fejl med 22 pct.

På verdensplan er det også de ondsindede angreb, der har fyldt mest med 52 pct. af alle læk.  

Undersøgelsen viser også, at de ondsindede angreb har været klart de mest økonomisk tunge.

Nye arbejdsmønstre

Coronakrisen får også effekt på sikkerheden i virksomhederne, lyder det i undersøgelsen. Vurderingen fra virksomheder lyder, at den øgede andel af hjemmearbejde eller "remote"-arbejde vil øge både tiden, det vil tage at håndtere et datalæk, og dermed også omkostningerne i forbindelse med det.

Konkret peger 76 pct. af virksomhederne på globalt plan på, at hjemmearbejde vil øge tiden, som det tager at håndtere datalæk, og 70 pct. svarer, at det vil øge omkostningerne.

I alt dækker undersøgelsen over 524 virksomheder på globalt plan, mens data i de fire nordiske lande dækker over 23 virksomheder.

Massivt flertal af danskerne ser øget risiko for cybercrime

Antallet af GDPR-indberetninger til Datatilsynet vokser

Danske virksomheder er sikkerhedsdukse i Europa

EU's cybersikkerhedsenhed: Outsourcing er en udfordring for sikkerheden