Der er ingen grund til panik, hvis der lander en udokumenteret afpresningsmail med trusler om nøgenbilleder eller porno-afsløringer i ens indbakke.

Det vurderer specialist i it-sikkerhed og medstifter af sikkerhedsvirksomheden CSIS Peter Kruse.

"Hvis der ikke er nogle konkrete beviser på, at der er foregået nogen former for dataindsamling, så skal man bare slette beskeden," siger han.

Udtalelsen kommer, efter at Berlingske søndag skriver, at antallet af anmeldelser til politiet om afpresning, hvor påstået intimt privat materiale indgår, er femdoblet på et år.

Hos sikkerhedsvirksomheden CSIS nikker man genkendende til udviklingen. Her oplever man en klar overvægt af tomme trusler.

"I 90 procent af de tilfælde, som vi ser, er det tomme trusler," siger Peter Kruse.

De tomme trusler bliver ifølge Kruse sendt som mails til tusindvis af tilfældige danskere ad gangen. Indholdet kan både være på dansk og engelsk.

Modsat de tomme trusler besidder gerningsmændene afpresningsmateriale ved reelle trusler. Det kan eksempelvis være optaget gennem spionprogrammer.

"De mails, hvor der er substans i afpresningen, vil typisk være ledsaget af beviser og være fulgt op af henvendelser over flere omgange."

"Man skal kigge efter, om personen, der henvender sig, vedlægger noget, der kan indikere, at der er et afpresningsmateriale," siger han.

Kruse peger på, at det er "økonomiske berigelse", som er årsagen til, at gerningsmændene sender afpresningsmails.

Han anslår, at det er en indbringende forretning, der vil fortsætte, indtil folk stopper med at overføre penge til gerningsmændene.

"Grunden, til at fænomenet fortsætter, er, at der er nogle, som hopper i fælden."

"Hvis man giver de her bagmænd penge, så er man med til at hælde benzin på et allerede i forvejen brændende bål," siger Peter Kruse.

Han opfordrer derfor til, at man bruger sin kritiske sans og ikke tror på alt, som man modtager.

Ny populær ansigts-app skal undersøges af FBI

Tysk datatilsyn nedlægger forbud mod brug af tech-giganters løsninger i skoler