Google-ansatte lytter til optagelser fra Google Assistant

Google bekræfter nu, at selskabets ansatte kan lytte med, når kunderne bruger Google Assistant, skriver The Wall Street Journal.
Foto: Reuters Staff/REUTERS / X01095
Foto: Reuters Staff/REUTERS / X01095
AF RITZAU FINANS

Et belgisk nyhedsmedie afslørede denne uge, at Google lytter med, når dets kunder bruger Googles stemmestyrede tjenester i hjemmet. Afsløringen bekræftes torsdag af Google i et blogindlæg.

Det skriver The Wall Street Journal.

Afsløringen kommer fra VRT NWS, der denne uge skriver, at Googles moderselskab, Alphabet, beskæftiger mellemmænd til at lytte til nogle af de samtaler, som kunderne har med Google Assistant, der er at finde på Android-telefoner og andre Google-produkter.

Af afsløringen fremgår det, at optagelserne potentielt kan indeholde personfølsomme informationer, og at Google i nogle tilfælde optager kundernes stemmer, selv om Google Assistant ikke bliver brugt.

Google bekræfter i et blogindlæg torsdag, at der bliver lyttet til nogle af kundernes samtaler - 0,2 pct. af dem. Mellemmændene er ifølge Google sprogeksperter, der bruger "lydbidderne" til bedre at forstå forskellige sprog, accenter og dialekter.

"Det er en afgørende del af processen, når der skal udvikles sprogteknologi, og det er nødvendigt for at skabe produkter som Google Assistant," skriver selskabet i sit blogindlæg ifølge The Wall Street Journal.

Et udpluk af lydoptagelser fra Googles hollandske kunder er blevet delt med VRT NWS. Ifølge Google er der tale om en mellemmand, der har lækket lydfilerne og dermed brudt selskabets datasikkerhedspolitikker.

Det påpeges af en talsmand fra Google, at delingen af optagelserne er en del af selskabets privatlivspolitik, hvori det fremgår, at Google deler personlig information med sine samarbejdspartnere.

Mette Frederiksen parat til enegang i beskatning af tech-giganter

Google investerer stort milliardbeløb i nye datacentre 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også