Facebook samarbejder med Amazon om beskyttelse af brugerdata

Flere millioner data fra Facebook er blevet fundet på Amazons cloud-servere af et mexicansk digitalt mediefirma.
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
Foto: Ritzau Scanpix/AFP/Daniel Leal-Olivas
AF RITZAU FINANS

Facebook er endnu en gang havnet i modvind i forbindelse med brugernes personlige data.

Denne gang er det via Amazons cloud-servere, at flere millioner Facebook-data er blevet fundet.

Ifølge flere medier er det et mexicansk digitalt mediefirma ved navn Cultura Colectiva, der har efterladt mere end 540 mio. optegnelser - herunder kommentarer, likes, reaktioner, kontonavne med mere - på Amazon uden adgangskode, så alle kan få adgang til dataene.

"Facebooks politikker forbyder opbevaring af Facebook-oplysninger i en offentlig database. Så snart vi var opmærksomme på problemet, arbejdede vi sammen med Amazon for at fjerne databaserne. Vi arbejder sammen med vores udviklere for at beskytte folks data," lyder det i en kommentar fra Facebook.

Facebook var sidste år i kraftig modvind på grund af sagen med Cambridge Analytica, der uretmæssigt fik adgang til 87 mio. brugeres data.

De data blev brugt til at hjælpe USA's præsident, Donald Trump, i valgkampen til præsidentvalget.

Sagen har ført til høringer mange steder i verden og startet spekulation om strammere regulering af Facebook.

Nyheden onsdag fik Facebook-aktien til at falde, så den gik fra en pæn fremgang i et i øvrigt også positivt marked til at slutte dagen 0,4 pct. lavere i 173,54 dollar. I formarkedet torsdag falder aktien med 0,3 pct.

/ritzau/FINANS

Facebook anker sag om overvågning af brugeres adfærd i Belgien

Facebook-CEO: Der er brug for nye regler på internettet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også