USA fordømmer Kina for hackerangreb - forbereder retssag

To navngivne kinesere har ageret på vegne af Kinas efterretningstjeneste, mener USA.
Foto: Andy Wong/AP
Foto: Andy Wong/AP

USA, Storbritannien og over en halv snes af deres allierede fordømmer Kina for økonomisk spionage.

Spionagen skulle angiveligt være rettet mod et dusin lande.

Det amerikanske justitsministerium offentliggjorde torsdag anklager om ulovlige aktiviteter, som skal være udført af hackere med tilknytning til Kinas vigtigste efterretningstjeneste.

Stjal 100.000 personers data

"De kinesiske hackere skaffede sig illegalt adgang til computere mindst 45 forskellige steder - både i kommercielle foretagender og i virksomheder, der beskæftiger sig med forsvarsteknologi. Også regeringsorganer er blevet hacket," siger en talsmand.

Ifølge de amerikanske anklager, der er et udformet sagsanlæg, stjal hackerne data om 100.000 personer i den amerikanske flåde.

"To kinesiske hackere tiltales for at have udført omfattende hackerangreb," siger en talsmand for det amerikanske justitsministerium.

De to personer, Zhu Hua og Zhang Shilling, har ageret på vegne af den kinesiske efterretningstjeneste ifølge nyhedsbureauet AP.

Spionage mod netværk

Ifølge beskyldningerne skal kineserne have udført en spionageoffensiv i cyberspace mod netværk i USA og andre lande.

De kinesiske hackere er gået efter at stjæle andre landes handelshemmeligheder og teknologier. Samtidig har de villet skabe problemer for de ramte landes regeringscomputere, lyder det.

Hackerne ventes at blive sagsøgt for spionage mod nogle af verdens største virksomheder. Det drejer sig om hackerangreb mod teknologifirmaer, som hjælper de store firmaer med e-mail, lagring og andre computeropgaver. 

USA anklager de kinesiske ledere i Beijing for at støtte de omfattende hacker-operationer, som er krænkelser af aftaler indgået i 2015. Aftalernes formål var at få sikret mod industrispionage i cyberspace.

Klumme: Historien om Huawei vil øge omkostningerne og forsinke udrulningen af 5G i en række lande

Huawei tager bladet fra munden: Afviser alle anklager

Huawei føler sig som offer for geopolitisk angreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også