It-sikkerheden svigtede i stor svindelsag

Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har gennem en årrække påpeget en række problemer med sikkerheden i it-systemerne hos Socialstyrelsen, hvor en stor svindelsag er ved at blive undersøgt, skriver Politiken.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen

Sikkerheden i de it-systemer, der håndterer statens milliardstore satspulje til landets udsatte grupper, har langt fra været i top. Det skriver Politiken, der har gennemgået beretninger fra Rigsrevisionen og Statsrevisorerne gennem de sidste 16 år.

Her fremgår det, at it-systemerne i den daværende Sikringsstyrelse og Socialstyrelse flere gang er blevet kritiseret.

Nu skal efterforskere fra Kammeradvokaten og revisions- og konsulenthuset PricewaterhouseCoopers undersøge de it-systemer, som en medarbejder i Socialstyrelsen, der er eftersøgt og mistænkt for at svindle for 111 mio. kr. over flere år, kendte så godt, skriver avisen.

"De konstaterede problemer" med it-systemet skal ses efter, fremgår det.

Tilbage i 2003 konstaterede Rigsrevisionen, at den generelle it-sikkerhed i styrelsen ikke var "helt tlfredsstillende", skriver Politiken. Flere sikkerhedsproblemer blev konstateret i 2011 og igen i 2015.

Socialstyrelsen oplyser til ITWatch, at styrelsen overtog ansvaret for Tilskudsforvaltningen i august 2015, hvor den har været placeret siden.

It-sikkerhedsmarkedet bugner: Kan skabe udfordringer for kunderne  

It-sikkerhedsfirmaer: Vi vil aldrig kunne bygge en 100 pct. sikker barriere 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også