Kaspersky risikerer forbud i EU
Kaspersky Labs dage som leverandør til det officielle EU kan snart være talte. EU-Parlamentet stemmer nemlig onsdag om at forbyde brugen af Kasperskys sikkerhedssoftware på EU's it-systemer efter anklager om spionage mod det russisk funderede it-selskab.
Det skriver Computerworld på baggrund af en artikel fra mediet Bleeping Computer.
Forslaget, som skal behandles af EU-Parlamentet, drejer sig om at forbyde softwareprogrammer "der er blevet bekræftet som ondsindet som for eksempel Kaspysky Lab."
Kaspersky Lab er allerede blevet ramt af forbud i både USA, Storbritannien og Holland, men risikerer altså nu at blive "smidt" helt ud af Europa. Selskabet afviser selv at have nogen forbindelse til den russiske regering.
Kritikere: Øget cybermagt til spiontjeneste er en farlig vej
It-sikkerhedsfirma flytter kundedata fra Rusland efter kritik
Sikkerhedsselskab advarer mod usikre dating-apps
Debat: Kryptovalutaer udgør en stadigt større sikkerhedstrussel