Uber skjulte hackerangreb

Hackere stjal data fra Uber og fik penge af selskabet for at slette de stjålne emails og telefonnumre. Samtidig lagde ledelsen låg på sagen, skriver flere medier.
Foto: /ritzau/AP/Eric Gay
Foto: /ritzau/AP/Eric Gay

Uber har i mere end et år holdt skjult, at hackere er lykkedes med at få adgang til personlige oplysninger om 57 mio. brugere hos kørselstjenesten.

Det skriver flere medier, bl.a. Bloomberg og digi.no.

Angrebet fandt sted i oktober sidste år, og Uber betalte hackerne 100.000 dollar for at slette den stjålne data som ifølge Bloomberg blandt andet indeholdt navne, email-adresser og telefonnumre.

Først i går fortalte Ubers nye topchef Data Khosrowshahi om hændelsen, som fandt sted inden han blev ansat.

Ifølge Data Khosrowshahi havde Uber en forpligtelse til at fortælle de amerikanske myndigheder og de berørte personer om hackerangrebet. Men i stedet lagde ledelsen altså låg på sagen.

"Intet af dette skulle være sket, og jeg vil ikke undskylde for det," lød det ifølge Bloomberg fra Dara Khosrowshahi, der blev ansat i Uber i september.

Dataen blev angiveligt stjålet fra en cloudservice hos Amazon, som Uber benytter.

"Ubers tidligere ledelses- og sikkerhedsteam har svigtet. En cloudservice skal behandles som en del af virksomhedens system. Ansvaret for et sikkerhedsbrud kan ikke outsources," siger Rik Ferguson fra cybersikkerhedsfirmaet Trend Micro i en pressemeddelelse.

Som konsekvens af sagen er sikkerhedschefen og en af hans underordnede blevet fyret, skriver Bloomberg.

Kaos på bestyrelsesgangen: Ubers vragede topchef forsøger comeback

Google vil have prøvet "retten til at blive glemt" ved EU-Domstolen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også