Cyberangreb og hackere har skræmt mange danskere

Tilliden til digitale løsninger har lidt under, at hackere blandt andet har kunne lægge hele A. P. Møller-Mærsk ned. Det viser en undersøgelse, Wilke har foretaget for ITWatch.
Foto: /ritzau/Thorkild Amdi
Foto: /ritzau/Thorkild Amdi

Hackere formåede at angribe og ramme Danmarks største selskab, A. P. Møller-Mærsk, og det har sat sig i den danske befolkning.

Det viser en Wilke-måling, som er foretaget for ITWatch blandt 1058 repræsentativt udvalgte danskere.

De reagerer på, at der er stor debat om it-sikkerhed og forsvarsværker mod cyberangreb, og det har sat sig i tilliden til it-sikkerheden. Wilke har spurgt danskerne om deres syn på it-sikkerheden, og om tilliden til sikkerheden af deres data på baggrund af blandt andet angrebet på Mærsk denne sommer.

"Har det stigende fokus på cyberangreb og datasikkerhed øget din skepsis overfor digitale løsninger?" spørger Wilke, og til det svarer 33,3 pct, at de er blevet mere utrygge ved deres egen datasikkerhed og muligheden for at gardere sig overfor angreb.

I samme undersøgelse fremgår det, at 24 pct. af danskerne har købt eller opgraderet og udvidet deres eget sikkerhedsniveau i form af sikkerhedssoftware indenfor de sidste seks måneder.

Mange er sikret

Endelig svarer de 1058 i undersøgelsen, at 72 pct. allerede har et aktivt sikkerhedssystem til at sikre dem mod hackere og virus.

Utrygheden er baseret på, at angreb koster stadig flere penge for virksomheder. En frisk analyse fra PWC viser, at angreb i gennemsnitlige koster over 900.000 kroner for en dansk virksomhed årligt, ligesom der berettes om skader på image og tabte kunder, lød det fra PWC.

Det fremgår af PWC's Cybercrime Survey 2017. Her svarer 74 pct. af respondenterne, at de er bekymrede for cybertruslen, og at bekymringen er steget de sidste 12 måneder. I 2016 og 2015 lød tallene på henholdsvis 65 pct. og 68 pct.

"Den stigende bekymring er ikke ubegrundet. Vi har i løbet af 2017 set en bølge af finansielt motiverede cyberangreb, og vores undersøgelse viser, at 1 ud af 10 respondenter har haft omkostninger som følge af cyberangreb, der overstiger en mio. kr. – alene inden for det seneste år," sagde Mads Nørgaard Madsen, der er leder af Security & Technology og partner i PwC i meddelelsen fra selskabet.

Lars Neupart vender tilbage til sikkerhedsfirmaet Neupart 

Tech-iværksætter vil løse persondataudfordringen billigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også