Han har skiftet side. Lars Frelle-Petersen, der har siddet centralt i udbygning af det offentliges it som topchef i Finansministeriet og før det som direktør for Digitaliseringsstyrelsen, har nu for alvor sat sig i stolen i sit nye job i DI.

I DI har man taget den beslutning, at digitalisering er flyttet permanent ind i DIs direktion og Lars Frelle er medlem af direktionen i DI. Med andre ord er Lars direktør i DI med ansvar for digitalisering - og branchedirektør i DI Digital, erhvervsorganisationen DI's brancheorganisation for tech-selskaber.

I dag og i morgen bringer ITWatch Lars Frelles vurderinger af de største udfordringer for den danske it-branche samt hans tanker om hans rolle i DI.

Lars Frelle har siddet i spidsen for det offentliges digitale strategi, dels i Digitaliseringsstyrelsen med striber af store udbud og senest i Finansministeriet som central rådgiver for minister for innovation Sophie Løhde (V) om udrulning af ny digitaliseringsparat lovgivning.

Det har givet Frelle solid indsigt i det offentliges digitalisering og i dag, når han har forladt det offentlige, forklarer han, at han er meget bekymret.

Hans anke er, at omfattende udbudsregler har låst det offentlige i dag, der udelukker nye selskaber i at byde ind. Det betyder, at det offentlige er afhængige af en lille gruppe selskaber.

"Offentlig it er fastlåst i en stivnet rolle. Det er de samme selskaber, der byder ind på de opgaver, der er. Det er en stor diskussion, vi bliver nødt til at tage og som skal løses."

Hvad er problemet i din optik?

"Jeg oplever, at det er ganske få aktører, der kan byde ind hos Kombit og de store statslige udbud, også regionalt. Det samme gælder SKI's udbud omkring deres rammeaftaler. Det er de store spillere, der byder ind, for man skal være ekstremt erfaren, det er meget dyrt og risikoen er meget stor."

Senest har man set, at it-selskabet EG har nedskrevet en satsning på at levere et kommunalt it-projekt, kaldet KY. Det har kostet EG en kvart milliard og det har skræmt EG væk fra lignende projekter.

"Ja, præcis, det er en sag, der viser problemet."

Efterfølgende har SKI måtte lade et udbud gå om, da for få selskaber bød ind. Kritikken lød netop på, at udbuddet var for komplekst.

Lars Frelle forklarer, at han som indledning på hans post i DI har været rundt hos en række af medlemmerne i DI Digital og signalet er negativt.

"De har på en måde ingen interesse i, at bevæge sig ind i it til det offentlige. De kan ikke se en forretning i det, de kan ikke se, at de kan leve af det og stiller sig generelt det spørgsmål, hvorfor de skal gøre det overhovedet," siger han og tilføjer:

"De lever bedre uden, da det er meget tungt og komplekst.”

Går glip af vækstvirksomheder

Det vækstlag i it-branchen, som det offentlige skal leve af fremover, og som de er helt afhængige af, det er der bare ikke længere. De holder sig væk, mener han.

"Netcompany (der i dag har vundet et hav af store udbud, red) var engang en lille spiller, der udfordrede de store. Nu er de den store spiller, som vinder mange af kontrakterne. Men hvem udfordrer dem i dag? Det er der kun få, der formår," siger han.

Baggrunden er blandt andet, at med udbudskravene træder virksomhederne ind i et enormt juridisk univers, som de færreste kan.

"De kan ikke byde ind i dette, da det stiller enorme krav. De skal bruge rigtigt mange penge og ressourcer på at få et overblik. Det afholder vækstvirksomhederene fra at byde ind, det udelukker innovation og det stivner dette marked," siger Lars Frelle.

Desuden er de private it-selskaber bange for at blive en del af en it-skandale, og dertil er det offentlige marked ikke ret stort. Det sidste udelukker skalering af en it-løsning.

Det offentlige overvurderer sig selv

"Man tænker i det offentlige, at man er store, men muligheden for, at udvikle en løsning til det offentlige og sælge den til andre er forsvindende lille. Man kan stort set aldrig skalere en løsning, der er skabt til det offentlige," siger Frelle.

"Vi har stort set ingen eksempler på, at det kan lade sig gøre. Så et it-selskab, der har mulighed for, at bygge en løsning til transportsektoren, for derefter at sælge den globalt til andre transportfirmaer er meget mere attraktiv end at sælge den til en fem regioner, en stat eller maksimalt 98 kommuner."

Lars Frelle Petersen siger, at resultatet bliver, at det offentlige går glip af vigtig udvikling og innovation.

"De kommende år vil den offentlige sektor, hvilket jeg ved fra min tid der, skulle igennem en enorm transformation. Det offentlige har en masse gamle systemer, der skal omlægges, det skal gøres på en anden måde og det kræver, at der kommer nye spillere på banen," siger Lars Frelle.

"Den innovation, der sker indenfor fintech og lignende, den går udenom det offentlige. De kommer ikke til at drage fordel af denne innovation," siger han.

Han siger, at han mangler en diskussion om dette.

"Jeg har ikke svaret, men vi skal finde det."

Nye monopoler

Han frygter, at der opstår hvad han kalder monopollignende vilkår i det offentlige og det skal det offentlige svare på selv, siger han.

"Det offentlige skal ikke bare købe ind bedst og billigst, men sikre, at der også sikres en industri med nye spillere, der kan byde ind. Det offentlige skal bidrage til at skabe et levedygtigt marked, for som det er nu, vokser det ikke.

Lars Frelle forklarer, at der ikke er en simpel løsning på udbudsformer og kompleksiteten, for meget er bundet i EU-regler. Han understreger, at han hilser tiltagene med digitaliseringsparat lovgivning velkommen.

Og endelig erkender han, at problemet med at sikre de små aktører på it-markedet muligheden for, at deltage, er svær.

"Ser man på Aula, der skal erstatte Forældre- og Skoleintra, så er det på den ene måde en løsning, der kan eliminere små spillere. Omvendt tror jeg heller ikke på, at de enkelte skoler skal tage beslutning for hver sin lokale it-løsning. Men Aula bør være så åben, at små aktører kan være med til at udvikle løsninger," siger han om projektet som netop Netcompany står bag.

Lars Frelle: DI skal være toneangivende i digital debat 

Finansministeriet henter afløser for Lars Frelle