ITU-studerende søger softwareprojekter
Virksomheder der skal have løst softwareopgaver, kan få hjælp af studerende, der søger projekter som et led i deres uddannelse.
"Alle studerende på ITU’s bachelor i Softwareudvikling skal på fjerde semester løse en konkret case for en virksomhed ved hjælp af Scrum-metoden. Lige nu har virksomheder mulighed for at byde ind med projekter, som de studerende kan arbejde med i foråret," skriver universitetet på sin hjemmeside.
Der er tale at teams på 8-9 medlemmer, der arbejder på virksomhedernes cases i Scrum-teams.
"Virksomhederne får en unik mulighed for at få udført et mindre projekt, og får samtidig lejlighed til at profilere deres virksomhed over for de studerende og give dem en værdifuld, lærerig oplevelse," siger Maria Paasivaara, lektor og underviser på kurset.
Hun fortæller, at der lige nu er behov for ca. 20 cases, som de studerende kan arbejde med i cirka 13 timer om ugen i perioden februar-midt maj 2019, skriver ITU.
It-selskaber retter hård kritik af stort udbud på sundhedsområdet