Paypal vil fyre 2500 medarbejdere

Det er en nytiltrådt topchef, der lægger op til at fyre 9 pct. af medarbejderne hos selskabet, der er under pres fra konkurrenter.
Foto: Christoph Hardt/AP/Ritzau Scanpix
Foto: Christoph Hardt/AP/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Afskedigelserne i teknologisektoren fortsætter tilsyneladende, da den amerikanske betalingskæmpe Paypal har annonceret, at omkring 9 pct. af medarbejderne skal ud. Det svarer til, at cirka 2500 ansatte får fyresedlen.

Det skriver Bloomberg News.

Det er Paypals nyligt tiltrådte topchef, Alex Chriss, der trådte til i september, som svinger sparekniven og ”tilpasser” selskabet, fremgår det af et brev til de ansatte.

Paypal er under pres fra konkurrenterne, som stjæler markedsandele fra selskabet, ligesom øgede omkostninger har presset indtjeningen, og det har medført, at flere analytikere har sænket deres anbefalinger af aktien.

Paypals aktie, som er faldet med mere end 20 pct. det seneste år, stiger tirsdag med 1,1 pct.

Ifølge en opgørelse fra Layoffs.fyi har 98 teknologiselskaber verden over samlet set fyret 25.136 medarbejdere i januar. Eksklusive Paypal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også