Google-ejer leverer bedre end ventet regnskab for første kvartal

Aktiekursen stiger for Google-ejeren Alphabet i tirsdagens eftermarked efter at selskabet har leveret et bedre end ventet kvartalsregnskab. 
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Aktien i Alphabet, ejeren af Google og Youtube, stiger tirsdag aften med 3,7 pct. i eftermarkedet, da regnskabet for første kvartal har vist sig bedre end ventet, da annoncesalget har rettet sig.

I perioden blev det til en omsætning 69,79 mia. dollar mod ventede 68,99 mia. dollar, og fratrukket udgifter til trafikkøb på andre sites endte salget på 58,07 mia. dollar mod konsensus på 56,98 mia. dollar ifølge Bloomberg News.

Overskuddet per aktie landede samtidig i første kvartal i 1,17 dollar, hvor 1,09 dollar var forventet af analytikerne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også