EU indførte en række sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014. Nye restriktioner vil komme oven på de allerede eksisterende EU-sanktioner:

* Sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder.

Individuelle sanktioner mod 193 personer og 48 enheder. Enheder kan eksempelvis være virksomheder.

Sanktionerne betyder, at de har fået indefrosset deres aktiver i EU. Og så må de ikke rejse ind i unionen.

Blandt de sanktionerede er der flere medlemmer af det russiske parlament, Statsdumaen.

Personer og enheder er valgt, fordi EU ser dem som afgørende i konflikten mellem Rusland, Ukraine og EU.

* Økonomiske sanktioner.

Nogle virksomheder og banker har begrænset adgang til EU’s kapitalmarkeder. Det kan eksempelvis være aktier og obligationer.

Der må ikke importeres ellers eksporteres våben eller varer, der kan bruges af militæret.

Adgangen til teknologier, der kan bruges til produktion og boring af olie skal begrænses.

* Sanktioner mod erhvervsaktiviteter på Krim og byen Sebastopol.

Der er forbud mod at importere varer fra området. Man må ikke eksportere visse varer og teknologier. Og så er der forbud mod turistydelser i området.

* Restriktioner mod økonomisk samarbejde mellem Rusland og EU.

Rusland kan ikke få nye lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

* Diplomatiske sanktioner.

Der bliver ikke afholdt regelmæssige møder mellem EU og Rusland.

Rusland bliver ikke længere inviteret til topmøder mellem G8-landene.

Kilde: Det Europæiske Råd.

/ritzau/

Krisen kan koste Ukraine som it-outsourcingland

Krigsfrygt dominerede igen - hård medfart til teknologi