Teamviewer styret til bunden af Stoxx 600 efter skuffende regnskab

Teamviewers lever ikke op til sine egne forventninger for kvartalet og nedreviderer prognoserne.
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ralph Orlowski/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Teamviewer bliver torsdag styret til bunden af det fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks, efter at den tyske leverandør af softwareløsninger til fjernstyring af mobile enheder og pc'ere har leveret en svagere end ventet udvikling i andet kvartal og nedrevideret prognoserne.

Faktureringerne, der er det foretrukne mål for selskabets udvikling, er ifølge de foreløbige tal steget med cirka 15 pct. og 18 pct. i faste valutaer til 121,6 mio. euro. Det er ifølge Dow Jones Newswires under virksomhedens fremskrivninger på mindst 20 pct. kvartalsvis faktureringsvækst.

Den justerede driftsmargin viser i de foreløbige tal for andet kvartal et fald til cirka 47 pct., hvilket er betydeligt under udviklingen for halvåret, der ifølge Dow Jones Newswires viser 55 pct. Her lyder prognosen for helåret på 49-51 pct.

Teamviewer har i de seneste måneder haft gavn af coronaviruspandemien, som tilskyndede til fjernarbejde, men holdt medarbejderne væk fra teknisk hjælp.

"Mens selskabet har beholdt de fleste af de nye abonnenter fra den første bølge af nedlukningen i 2020, så var disse fornyelsesværdier i april og maj lavere end oprindeligt forventet," skriver Teamviewer.

Momentum er ifølge Teamviewer forbedret betydeligt i juni, hvilket medfører, at Teamviewer kan fastholde prognoserne for 2021, hvilket for faktureringer og omsætning dog bliver mod den lavere end af intervallerne.

Finanshuset Morgan Stanley ser ifølge Bloomberg News meddelelsen og tallene som svagere end ventet, og det pointeres, at trenden understreger den svage udvikling i første kvartal, der er blevet intensiveret.

Det store spørgsmål bliver ifølge analytiker George Webb i hvilken grad markedet er forberedt til at tro på prognosen, der antyder et stærkt opsving i andet halvår.

Teamviewer dykker 12 pct. til 28,44 euro, og aktien er nu næsten halveret i forhold til intradag-toppen i knap 55 euro i juli sidste år.

Nets-partner øger omsætningen for første gang i syv år

Nordjysk softwarehus går tilbage på bundlinjen men frem på primær drift 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også