Frygter for produktionsstop på grund af manglende mikrochips

Chipkrisen rammer alle brancher og kan i visse tilfælde true produktionen. Det gør den for en virksomhed i Ry, der laver automatiktavler.
Foto: Spectro Inlets //PR
Foto: Spectro Inlets //PR

Produktionen hos automatiktavleproducenten SIA AE i Ry er delvist sat på pause på grund af mangel på mikrochips. Det fortæller direktør Claus Ravn til Børsen.

"Vi har jo varer til at stå i produktionen, der ikke kan gøres helt færdige uden de sidste komponenter. De er sat på lager, og så kan jeg ikke fakturere, så det rammer også mit cashflow," siger Claus Ravn.

Claus Ravn fortæller til Børsen, at hans virksomhed med 400 medarbejdere siden april har mistet 10 pct. af sin produktionskapacitet, og at frygten for produktionsstop kun er blevet værre, efter Peter Gelsinger, der er topchef i Intel Corp, var ude for få dage siden med meldingen om, at chiptørken ville vare et år endnu.

Tidligere vurderinger på chipkrisens endeligt har været alt fra tre måneder og helt op til to år. Peter Gelsinger selv har tidligere vurderet krisen til at vare i to år, så her er der trods alt en forbedring at spore.

Intel: Løsning på chip-krise har lange udsigter 

Chipmangel vil skabe problemer mindst to år endnu: Derfor er det så svært at løse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også