Chef for cybersikkerhed har smittestops-app på sin egen telefon

Privatpersoner kan roligt downloade appen "Smittestop", siger direktør for Center for Cybersikkerhed.
Thomas Lund-Sørensen er chef for Center for Cybersikkerhed. | Foto: Martin Sylvest/Martin Sylvest /
Thomas Lund-Sørensen er chef for Center for Cybersikkerhed. | Foto: Martin Sylvest/Martin Sylvest /
RITZAU

Ansatte i Udenrigsministeriet må ikke downloade og bruge appen "Smittestop" på deres arbejdstelefoner.

Det skyldes, at appen ifølge Udenrigsministeriet udgør en mulig sikkerhedsbrist, fordi den baserer sig på bluetooth-teknologien.

Hos Center for Cybersikkerhed, der sorterer under Forsvarets Efterretningstjeneste, forstår man Udenrigsministeriets appforbud.

Men når det gælder privatpersoner, er der ifølge centerets direktør, Thomas Lund-Sørensen, ikke noget at betænke sig på.

"Vi kan kun opfordre til, at så mange som muligt anvender den i den fælles kamp mod Covid-19," siger han.

"Udenrigsministeriet siger ikke, at appen er et problem. De siger, det er at teknologien bag, som man ikke ønsker at bruge på Udenrigsministeriets arbejdstelefoner."

"Det skyldes, at det her er adgang til rigtig mange spændende informationer af national karakter, og det har vi fuld forståelse for i Center for Cybersikkerhed," siger Thomas Lund-Sørensen.

"Men det gør sig ikke gældende for privatpersoner. Jeg har selv appen, selv om jeg er del af en efterretningstjeneste. Kun hvis jeg er i udlandet, slår jeg bluetooth fra," siger han.

Udenrigsministeriets forbud mod appen har udløst kritik og undren hos politikere og fagfolk.

Professor i datalogi Mikkel Thorup, Københavns Universitet, er med i regeringens advisory board (rådgivningspanel, red.), som står bag udviklingen af appen.

Han mener, at Udenrigsministeriet overreagerer.

"Jeg synes, det er meget trist, hvis Udenrigsministeriets ansatte ikke downloader appen og hjælper med at stoppe corona," siger han.

Mikkel Thorup frygter, at meldingen fra ministeriet kan få nogle borgere til at droppe appen.

785.000 personer i Danmark har indtil videre installeret appen på telefon eller tablet.

Rådgivende professor kalder ministeries app-forbud for overreaktion

SF vil have minister på banen efter app-forbud i ministerium

Ansatte i Udenrigsministeriet må ikke hente smittesporingsapp 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også