Thorborg giver sjælden ros til offentlig it

Jubii-stifter, Martin Thorborg, mener, at kritikken af offentlig it er berretiget, men at man samtidig skal huske de positive historier.
Martin Thorborg mener, at man også skal huske ja-hatten, når man taler om offentlig it. | Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Martin Thorborg mener, at man også skal huske ja-hatten, når man taler om offentlig it. | Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Stifter af Jubii og adm. direktør for Dinero, Martin Thorborg, mener, at nogle af Dineros største projekter kun sker, fordi det offentlige har åbnet op. Det er vigtigt at huske de positive historier i offentlig it.

Det skriver han i BT.

Sidste mandag påbegyndte Dinero automatisk indberetning af moms, i samarbejde med Skattestyrelsen. Derudover har hans nyeste selskab Visma Rating kun været muligt, fordi det offentlige virksomhedsregister er en realitet.

Han ser stort potentiale i at åbne mere op for offentlig it.

"Med ankomsten af smartphones skabte Apple og deres konkurrenter et nyt marked for iværksættere. Det samme kommer til at ske, når offentlige organisationer åbner op for omverdenen – Skattestyrelsen og CVR har vist vejen. Når det sker, står landets it-iværksættere (forhåbentlig) klar til at gribe mulighederne og skabe nye virksomheder," skriver han i BT.

Thorborg starter nyt Visma-selskab: "Vi vil gerne hjælpe små virksomheder"

Dinero indgår samarbejde med Skattestyrelsen: Klar med automatisk momsindberetning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også