Lad mig slå fast fra start: Det er ikke kun afgørende for den enkelte elevs personlige og faglige udvikling, men også for samfundets evne til at navigere og udnytte de muligheder, som teknologien bringer med sig. Og det handler ikke om, at regeringens udspil er uambitiøst. 

Vi risikerer at stå med grupper af unge i mange generationer, der ikke får evnerne til at navigere i en tid, hvor digitalisering i højere og højere grad bliver en grundpræmis for deltagelse i samfundet.

Netop derfor er det beskæmmende, at valgfaget teknologiforståelse nærmest bliver sidestillet med fortidens maskinskrivning eller pc-kørekort. Fordi det handler om almen dannelse - digital dannelse, hvor hjørnestenene er teknologiforståelse, men i lige så høj grad at kunne forholde sig kritisk, præcis som vi kender det fra historie og samfundsfagsundervisningen - og ikke mindst etisk, at kunne forholde sig til sin omverden.

Svarer til at kunne vælge matematik eller dansk fra

I virkeligheden er bevisbyrden jo ganske simpel: Der er ikke et aspekt af samfundet, som ikke er påvirket af digitalisering. Vi kan ikke vælge det fra – tværtimod er det jo regeringens kongstanke, at Danmark skal blive et digitalt foregangsland, og derfor harmonerer det langt fra, når udspillet samtidig lader det være op til eleverne selv at vælge det til eller fra. Det svarer til at kunne vælge matematik eller dansk fra.

At der undervises i digitalisering, dens indvirkning på samfundet og vigtigheden af kildekritik i en æra af ’fake news’ og deepfakes, er essentielt. Jeg konstaterer nøgternt, at de traditionelle medier allerede har fået kamp til stregen, når det gælder distribution af ’nyheder’. 

Det er enkelt. Forudsætningerne for at være borger har ændret sig, og ligesom læsning, skrivning og regning er fundamentale færdigheder for at kunne begå sig i samfundet, bør digital dannelse være det samme. 

Det handler ikke kun om at forberede vores unge på fremtidens arbejdsmarked; det handler om at forberede dem på at leve i en digital tidsalder med en sund skepsis og et kritisk sind.

I min optik skal vi se på digitaliseringens tredelte fokusområde: teknologi og automatisering, data, og mennesket i en digital tidsalder. Vi kan ikke forudse fremtiden, men vi ved med sikkerhed, at teknologisk forståelse, datakompetencer/forståelse, menneskelige færdigheder og dannelse såsom kritisk tænkning, kreativitet, og etisk overvejelse, er nødvendige for at skabe et samfund, der ikke blot overlever, men trives og udvikles i den digitale æra.

Menneskets evne til at tænke kritisk bliver vigtigere

Ved at gøre teknologien forståelig og integrere den som en naturlig del af læring på tværs af fag, forbereder vi eleverne på at blive digitalt dannede borgere, som kan tilpasse sig og forme fremtidens samfund. Præcis som det blev ventet af os, da vi gik i skole. 

Det er en klar samfundsopgave, at de kommende generationer sikres evnen til – som minimum - at navigere i en verden af datapunkter - og ikke mindst styrken til at handle etisk og kritisk i mødet med nye digitale løsninger.

Samfundets potentiale for at adoptere ny teknologi på en ansvarlig måde hviler på borgernes evne til kritisk tænkning. Historiske eksempler, som den aktuelle brug af digitale medier i politiske valgkampe, herunder deep fakes og manipulation af offentlige debatter, understreger nødvendigheden af at ruste de kommende generationer med værktøjerne til at skelne mellem, hvad der er ægte og falsk.

Kløften bliver kun dybere, hvis digitalisering betragtes som et valgfrit tillæg i uddannelsessystemet frem for en integreret del af grundlaget for moderne dannelse. Det er ikke alene elitær tænkning, det er i værste fald underminerende for demokratiet, hvis de kommende generationer ikke får lært de uundgåelige spilleregler for samfundet. Et demokrati er kun så stærkt som dets borgeres engagement heri. Det har historien da lært os. 

Digital forståelse er en præmis for fremtidens demokrati

Om folkeskolens formål, stk. 3, står der: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”

Det er her, skolen spiller en kritisk rolle. Ved at integrere digitalisering og kildekritik i fag som historie udruster vi eleverne til at forstå teknologiens rolle i samfundet, dets potentiale og dens faldgruber. Denne forståelse er grundlæggende for at skabe et inkluderende samfund, hvor teknologi tjener alle og ikke kun de få.

Derfor, kære digitaliseringsminister, i sidste ende handler digital dannelse om at skabe et samfund, hvor teknologi og menneskelighed går hånd i hånd. Et samfund, hvor digitaliseringen ikke kun ses som et værktøj for økonomisk vækst, men som et middel til at fremme et mere demokratisk, inkluderende, og menneskecentreret samfund. Ved at gøre digital dannelse til en central del af uddannelsen, tager vi et vigtigt skridt mod at realisere dette potentiale.