De seneste år og i særlig grad efter corona-pandemien er vores arbejdsliv sat under lup. I den offentlige debat, blandt de folkevalgte og i samtaler mellem kolleger og hjemme omkring spisebordene tages normerne for arbejdslivet op til revision – og heldigvis for det. Hvordan indretter vi et arbejdsliv, som er optimalt for den enkelte medarbejder, for arbejdspladsen og for samfundet?

Det er godt, at arbejdsstyrken er begyndt at stille flere krav til det gode arbejdsliv, og langt hen ad vejen er det kun sundt, at virksomheder skal gøre sig umage for at indrette en arbejdsplads, hvor medarbejderne trives.

Analyseinstituttet Universum har netop udgivet deres årlige undersøgelse af, hvad danske højtuddannede lægger mest vægt på, når de peger på deres ønske-arbejdsplads. I mange år har de peget på løn og karrieremuligheder. I år ligger ’work-life balance’ øverst. 

Hjemmearbejdsplads er ikke det samme som work-life-balance

Men jeg ser en tendens til, at der i stigende grad bliver sat lighedstegn mellem work-life balance og muligheden for hjemmearbejde. Det er alt for snævert, og det er et problem, når omfanget af hjemmearbejde alene bliver målestok for, hvor attraktiv vi vurderer en arbejdsplads til at være. 

Det er nemlig ikke sandheden, kan jeg se ud fra resultaterne af en undersøgelse af danskernes ønsker til deres arbejdsliv, som vi netop har fået gennemført i Globalconnect.

Næsten hver tredje vil møde fysisk ind på kontoret hver dag, hvis de selv frit kan vælge antallet af kontor- og hjemmearbejdsdage. Mange vil nok finde det overraskende, at det også gælder den yngre del af arbejdsstyrken. 

Stil dig selv nogle spørgsmål

Lad mig derfor opfordre til, at du går et spadestik dybere, når du vurderer, hvilke virksomheder du har lyst til at arbejde i. Kig ikke blot efter, hvor mange hjemmearbejdsdage, virksomheden tilbyder per uge, men reflektér over dine egne behov omkring at arbejde hjemme eller på kontoret. 

Det kan du gøre ved at stille dig selv disse tre spørgsmål:

1. Hvilke fordele oplever jeg ved at arbejde hjemme, og hvor meget hjemmearbejde kræver det at opnå de fordele? 

2. Hvilke fordele oplever jeg ved at komme ind på kontoret? 

3. Hvilken form for fleksibilitet er vigtig for mig? Er muligheden for hjemmearbejdsdage f.eks. vigtigere end fleksibilitet i, hvornår jeg lægger min arbejdstid? 

Svarene vil være lige så forskellige, som vi er er forskellige som mennesker. I vores undersøgelse har vi blandt andet stillet danskerne spørgsmål 2 ovenfor. 

Få alle nuancer med i overvejelserne

Ikke overraskende er det særligt det sociale og samarbejdet med kolleger, som opleves attraktivt ved at komme fysisk på arbejde. Men næsten halvdelen vægter også højt at kunne adskille arbejdet mere tydeligt fra fritid, og næsten hver femte oplever at være mest effektiv på kontoret.

De nuancer er vigtige at få med, både for den enkelte og for arbejdspladsen. Hvis lederne ikke kender til medarbejdernes ønsker, vil det ensidige narrativ om, at arbejdspladsen bliver mere attraktiv, jo mere hjemmearbejde, den tilbyder, nemlig leve videre i bedste velgående. 

Derfor kommer det vigtigste i processen, efter du har reflekteret og fået alle nuancerne med: Tal med arbejdspladsen om dine ønsker. Både til jobsamtaler og med din leder i dit nuværende job. 

Kun på den måde får vi indrettet arbejdspladser, hvor medarbejderne trives. Ud fra hvad de reelt ønsker – ikke med et ensidigt fokus på at tilbyde så meget hjemmearbejde som muligt.