Regeringens udmelding om at indføre teknologiundervisning som valgfag fra 8. klasse har til hensigt at understøtte digital dannelse gennem anvendelse af teknologi som værktøj til problemløsningsorienteret læring i folkeskolerne. Denne målsætning er bestemt prisværdig, men når man ser ud over det europæiske landkort, er det tydeligt for os, der til dagligt arbejder med uddannelsesteknologi, at regeringens udspil langt fra er tilstrækkeligt, hvis Danmark fortsat skal leve af at sælge ideer, knowhow og ekspertise.

Vi vil simpelthen tabe gevaldigt i det globale teknologiske kapløb om ICT specialister og ingeniører og svigte kommende generationers evne til at begå sig i den digitale revolution, som vi dag for dag ser ramme alle brancher, alle hjem og påvirke alle menneskers liv på godt og ondt. 

Som dansker og forælder med børn i folkeskolen, går jeg med en frygt for at vi med stigende momentum sakker gevaldigt bagud her i Danmark. Hvert eneste år tæller, både for mine egne børn, som nærmer sig alderen, hvor de her egenskaber er centrale for deres fremtid, uanset hvilket erhverv de ender i, men i særdeleshed også for Danmark.

Danmark sover i timen

Som direktør i et børsnoteret edtech-selskab ser jeg naturligvis gerne flere af vores løsninger implementeret i Danmark, bevares, men Danmark udgør blot fem procent af vores totale marked, og det siger i sig selv en del, ærligt talt. Med et opdateret og omfattende kendskab til mange europæiske landes politiske og budgetmæssige høje ambitioner omkring at indføre teknologi i undervisningen, virker det som om, at Danmark nu sover i timen og kun halvhjertet erkender problemets alvor og konsekvenserne heraf.

Vi har tidligere som nation skullet tage en række beslutninger angående brug af teknologi i skolen og nu står vi her igen ved en skillevej. Skulle vi have tøvet med at give alle danske elever lommeregnere, internetadgang, Ipads og smarte tavler? Svaret giver sig selv. Om ti år kan vi så stille os selv følgende spørgsmål: Ville vi have ønsket, at vi havde indført teknologiforståelse på skoleskemaet som fast del af pensum allerede fra de små klasser? I min verden giver svaret sig selv allerede nu. 

Især i de tidlige uddannelsesår er der erfaring for at tværfaglig brug af teknologi kan spille en afgørende og aktiverende rolle for at skabe interessen for naturvidenskabelige fag/STEAM-fag hos både piger og drenge og hos bogligt udfordrede elever, der måske kæmper med manglende støtte hjemmefra og reagerer med rastløshed over for passiv undervisning.

Uddannelsesteknologi giver elverne magten til at lære

Uddannelsesteknologi giver nemlig endelig elever magten til selv at udforske, fejle og lege sig til lærdom. Målrettet anvendelse af teknologi som værktøj til at løse ”traditionelle” naturvidenskabelige læringsmål i matematik, fysik, biologi mv. kan forløse et stort potentiale hos unge, der gennem robotteknologi, programmering, 3D print, VR o.lign løser en ligning, eller påviser Newtons love i stedet for traditionel, tung tavleundervisning og noter på et stykke papir. Sammenlignet med andre lande er Danmarks digitale uddannelsesambitioner ikke imponerende. 

I vores hovedmarked, Rumænien, bliver der installeret STEAM-laboratorier på alle skoler og implementeret obligatorisk anvendelse af teknologi i curriculum på de naturvidenskabelige fag og indført specifikke kurser på seminarer med henblik på at gøre lærere klar til at bruge teknologi i skolen. Bred politisk opbakning og langsigtede budgetter er for længst på plads. Målet er at gøre Rumænien til et europæisk powerhouse for teknologi og et marked for de tjenester, som jeg desværre tror, at vi i Danmark kommer til rutinemæssigt at købe os til i udlandet.

Hvis Danmark ikke for alvor omfavner den digitale fremtid, vil danske iværksættere i stigende grad flytte deres virksomheder til andre lande, når vækst og skalering nødvendiggør specialiseret arbejdskraft. I stedet for at tiltrække teknologiske talenter vil vi se danske unge søge mod fremtidens teknologiske epicentre, langt fra den danske andedam, hvor vi fejlagtigt bilder os selv ind, at vi har fat i den digitale lange ende.