Klumme: Fem måder at minimere risici og maksimere muligheder ved generativ AI

Brugen af generativ kunstig intelligens har blæst ind over forskellige brancher. Men i modsætning til andre kortvarige tendenser er denne kommet for at blive, skriver Jan Simonsen i denne klumme.
Jan Simonsen er chef for Danmark i det amerikanske it-selskab Salesforce: "Det er vores opfattelse, at virksomheder har brug for klare rammer for, hvordan vi bruger generativ AI på en ansvarlig måde." | Foto: PR
Jan Simonsen er chef for Danmark i det amerikanske it-selskab Salesforce: "Det er vores opfattelse, at virksomheder har brug for klare rammer for, hvordan vi bruger generativ AI på en ansvarlig måde." | Foto: PR
Jan Simonsen, Landechef og Peter Lange, Distinguished Architect hos Salesforce Danmark

Virksomheder kommer til at ændre karakter. Den måde, vi organiserer os på, er i gang med en transformation. Effektiviteten vil blive målt på en helt ny skala. Medarbejdere kan bruge deres tid langt mere fornuftigt uden at skulle udføre de samme opgaver. Hele brancher ændrer sig ganske enkelt. 

Tag for eksempel marketingprofessionelle, der allerede bruger AI til at identificere målgrupper og automatisk generere landingssider samt e-mails, der passer til målgruppen. Salgsafdelingen får AI til at generere kundemails, skrive tilbud og planlægge og forberede møder. I kundeserviceafdelinger skabes skræddersyede, personlige svar, så kunden både får hurtigere og mere præcise svar – alt sammen baseret på erfaringer, som AI tilegner sig dag for dag.

Så ja, generativ kunstig intelligens vil ændre den måde, vi arbejder på. Faktisk viser en ny undersøgelse blandt mere end 500 ledere i it-branchen, at to ud af tre ønsker at satse på generativ AI i det kommende halvandet år, mens en tredjedel af disse mener, at dette vil være virksomhedens topprioritet.

Midt i den eksplosive vækst har vi dog ikke talt nok om de risici, der også følger med den omfattende brug af generativ AI i erhvervslivet.

Det er vores opfattelse, at virksomheder har brug for klare rammer for, hvordan vi bruger generativ AI på en ansvarlig måde. Rammer, som tager hånd om fx etik og privatliv. Og et godt sted at starte ville være at reflektere over følgende fem punkter for at opnå både sikker og ansvarlig brug af generativ kunstig intelligens.

 

Nøjagtighed og pålidelighed:

Data er brændstof til AI. Men hvis dataene ikke er pålidelige, er kunstig intelligens værdiløs. Derfor bør brugen af kilder være gennemsigtig, og det er afgørende, at kunderne er i stand til at træne modeller på deres egne data og validere disse svar. Derudover er vi nødt til at tilføje menneskelig vurdering, hvor det er relevant, i stedet for udelukkende at stole på automatisering. For det kan vi ikke – endnu.

Sikkerhed:

Løbende vurderinger af upræcise data og et kritisk blik på informationen vil reducere chancen for, at AI producerer forkerte resultater. Er den data, vi arbejder med, sikker her? Håndterer vores model persondata, som den skal?

Ærlighed:

Reflekter over, hvor AI-tjenesten henter sin data fra, og sørg for, at du har samtykke til at bruge kundedata derfra. Vi har også et ansvar for at informere offentligheden om, hvornår AI-modeller fungerer på egen hånd, for eksempel når du taler med en chatbot, der hjælper dig gennem din netbank.

Support:

I den videre udvikling af kunstig intelligens skal målet være, at det fungerer som et støtteapparat og ikke en erstatning for mennesker. Sørg altid for at have folk tæt på udviklingen af AI-teknologier. Alle de autonome systemer og teknologier har brug for menneskelige vurderinger og overvågning, før de frigives. Ellers mister vi hurtigt tilliden til teknologien.

Bæredygtighed:

Ansvarlig AI betyder også bæredygtig AI. Jo større modellen og servicen er, jo mere energi og vand er der brug for til at drive de datacentre, der driver dem. I takt med at vi arbejder på at skabe flere og mere præcise modeller, bør vi udvikle modeller af den rigtige størrelse, hvor det er muligt at reducere vores CO2-aftryk og vandforbrug.

Mange udfordringer ligger foran os, ikke mindst når det kommer til lovgivning. Vi tror på en tilgang til disse udfordringer på tværs af den offentlige og private sektor, og at vi deler de teknologiske fremskridt, vi kan.

Lykkes det, kan vi forløse det enorme potentiale i AI, som vi først lige er begyndt at se skyggen af – uden at gå på kompromis med kvalitet, nøjagtighed, etik og privatliv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også