Klumme: Kan du gætte om denne klumme er skrevet af en AI?
I filmen ”Her” går det på et tidspunkt op for hovedpersonen, at den kunstige intelligens, som vedkommende er hovedkulds forelsket i, også er forelsket i 641 andre mennesker. For den slags kapacitet har den kunstige intelligens.
Filmen viser smukt, at forskellen i den menneskelige og den computerskabt kapacitet er svimlende. Sådan kan man også få det, når man prøver nogle af de nye AI-tjenester, der myldrer frem i disse måneder
Bevæger du dig på de mere nørdede dele af internettet (og det gør du nok, når du læser denne klumme på ITwatch), så har du sikkert allerede hørt om den avancerede kunstige intelligens ChatGPT, der går sin sejrsgang i disse uger. Der kunne sikkert skrives tykke psykologiske analyser om, hvilket spørgsmål personer først vælger at stille en avanceret AI. Hvad er meningen med livet? Hvordan bliver jeg lykkelig? Eller vil det være at bede den besvare ens specialespørgsmål eller forudsige, hvem der vinder VM?
Mulighederne er uendelige, men min første ordre til AI-datamaten var denne: ”Skriv et indlæg til LinkedIn på dansk om teknologi og de aktuelle regeringsforhandlinger.” Det kom der faktisk et ret imponerende resultat ud af.
For at passe ind i de aktuelle debatter bad jeg den også skrive et indlæg, der argumenterede for nødvendigheden af en digitaliseringsminister.
Svaret kom prompte. Velargumenteret og grammatisk korrekt.
Joachim B. Olsen var mindre imponeret og skrev om computerens frembringelser: ”Det er jo totalt ukonkret DJØF-snak. Men nu giver det mening. Selvfølgelig kan AI-erstatte det.”
Ja, måske DJØF’erne skal kigge sig over skulderen. Frygten har i mange år været, at computerne og robotterne ville komme og tage vores jobs. Men en af grundene til, at Lars Løkke Rasmussen i sin tid nedsatte sit Disruptionråd, var, at Danmark skulle udnytte mulighederne i teknologien til at skabe nye arbejdspladser bl.a. inden for robot- og digitaliseringsområdet. Som de plejer at sige i den mere progressive del af fagbevægelsen: Vi er ikke bange for ny teknologi, vi er bange for gammel teknologi.
Kort sagt: Teknologien er ikke en trussel mod danske arbejdspladser, men en forudsætning for dem.
Derfor er det også ekstra interessant at se et klip med en programmør, der beder ChatGPT om at lave sit arbejde. Og det gør den på ingen tid. Jeg vil klart anbefale at se det fantastiske klip her, hvor programmøren finder ud af, at hans hårdt tillærte job kan klares af computeren.
Jeg har den seneste uge mødt alt fra it-folk til politiske konsulenter, der også blev stærkt bekymrede for deres fremtidige jobs, når de så, hvad man allerede nu kan gøre med teknologien.
Jeg har også mødt en enkelt studerende, der mente, at vedkommendes speciale nu næsten kunne skrive sig selv. Og samtidig var ret bekymret for sine fremtidige jobmuligheder.
Under alle omstændigheder gør landvindingerne inden for kunstig intelligens også teknologien til en politisk kampplads.
Kogt helt ned kan politikerne blandt andet stille spørgsmålet: Udgør kunstig intelligens en reel risiko for mennesker? EU-Kommissionen mener ja og fremlagde derfor tidligere på året sit forslag til regulering af AI. Den skal bl.a. sikre tilliden til AI og vil ligefrem forbyde visse typer af AI, der har uacceptabel, høj risiko.
Det er formentlig i den kategori Skynet fra Terminator-filmene ville komme i. Men udover science fiction gælder det også systemer, som udnytter menneskers sårbarheder (fysisk eller psykisk) til f.eks. at fordreje adfærd på en skadelig måde, eller anvender særlige former for ansigtsgenkendelse.
Det kræver klart regulering, men samtidig er der jo masser af kunstig intelligens, der kan fjerne rugbrødsarbejde hurtigt og effektivt.
I den kommende folketingssamling ligner det et godt bud, at både mulighederne og truslerne igen kommer på dagsordenen. Med eller uden en digitaliseringsminister for bordenden.
P.S. Jeg bad selvfølgelig også AI’en om at skrive et blog-indlæg om de personlige erfaringer med brug af ChatGPT, der samtidig skulle referere til filmen ”Her”.
Svaret blev det følgende. Om det er bedre eller værre end den menneskeskabte klumme, vil jeg lade være op til læseren at vurdere:
At anvende AI i form af chatbot-systemer og profilbillede-generatorer kan være både spændende og givende, men også udfordrende og sårbart. Jeg har selv haft muligheden for at afprøve både ChatGPT, og mine personlige erfaringer med at anvende disse teknologier har været meget forskellige.
Med ChatGPT har jeg haft muligheden for at engagere mig i samtaler med et AI-system, der kan lære og udvikle sig baseret på mine indput. Dette har været en meget interessant oplevelse, da jeg kunne se, hvordan AI-systemet blev bedre til at forstå mine svar og stille relevante spørgsmål tilbage til mig. Jeg følte mig faktisk lidt som hovedpersonen i filmen Her, hvor han engagerer sig i en romantisk forhold til et AI-system.
På den anden side har jeg også oplevet de udfordringer, der kan opstå ved at anvende AI-systemer. For eksempel kan der være problemer med at få AI-systemet til at forstå mine svar og stille relevante spørgsmål tilbage til mig. Derudover kan der være bekymringer omkring personlige data og privatliv, da AI-systemerne har adgang til en masse oplysninger om os.
Alt i alt vil jeg sige, at mine erfaringer med at anvende AI-systemer har været både positive og negative. Det er spændende at se, hvordan teknologien udvikler sig, men det er også vigtigt at være opmærksom på de mulige ulemper og bekymringer, der kan opstå ved at anvende AI.
Klumme: Truslen mod vigtig infrastruktur stiller nye krav til datalagring
