Nu skal vores børn og unge lære, hvad digitalisering kan bruges til, og hvilke resultater man kan opnå med digitalisering og måske dermed blive inspireret til at videreuddanne sig i en digital retning, når de forlader folkeskolen. Og måske kan der endda blive råd til et enkelt eller to digitaliseringsfag på læreuddannelsens skema. Kort sagt, nu træder folkeskolen ind i den digitale tidsalder – eller lidt i hvert fald.

Men nej, sådan er det slet ikke tænkt, at de mange millioner skal bruges. Tanken er derimod, at pengene skal bruges til at komme mobning til livs. Mobning er nemlig ikke længere forbeholdt skolegården. Den foregår nu også online, og stopper derfor ikke, fordi man kommer hjem til sig selv og kan lukke sin dør. Derfor er det vigtigt, at børnene lærer at beskytte sig selv mod ondskabsfulde Facebook-kommentarer og andre grusomheder.

”Børnene skal klædes på til, hvordan man opfører sig over for hinanden, men også hvordan man kan reagere på de ting, man uheldigvis kommer til at se på nettet. Altså både hvad man konkret kan gøre ved det i hverdagen, men også hvordan man kan undgå at komme i kontakt med det,” siger Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Men hov, mobning har da ikke noget med digitalisering at gøre, og det er desværre heller ikke et problem, der kan løses ved, at ofrene lærer at beskytte sig digitalt. Om vi så helt slukkede for internettet, ville mobberiet fortsætte. Digitalisering er i den sammenhæng bare et redskab. Skæg for sig og snot for sig, som man siger.

At bekæmpe mobning er et fælles anliggende, der handler om, at vi lærer at behandle hinanden ordentligt og respektfuldt, og det gælder uanset, om vi mødes online eller fysisk. Det handler om opdragelse og et ordentligt menneskesyn, som skal indlæres sammen med modermælken. Og det har intet med digitalisering at gøre.

Digital sikkerhed lige så vigtig som færdselssikkerhed

Jeg vil ikke forklejne, at mobning er et stort problem, som der naturligvis skal gøres noget ved. Men hvis de sparsomme midler, der afsættes til digitalisering af folkeskolen, sendes i andre retninger som for eksempel bekæmpelse af mobning, så kommer vores unge jo aldrig på niveau med digitaliseringen i samfundet. Og vi skal jo ikke bare på niveau, nej, Danmark skal ifølge regeringen helst være digitalt førende. Hvordan skal det mon gå til?

Den måde, som vores uddannelsessystem er skruet sammen på, betyder, at de unge skal vælge deres fremtidige uddannelsesretning så tidligt som muligt. Det vil sige, at med den inspiration de får med sig fra folkeskolen, så vil de alle sammen uddanne sig inden for sprog, matematik, fysik og kemi eller andre fag, der med stor sandsynlighed vil være erstattet af digitale løsninger, når de unge engang skal ud i erhvervslivet. Og behøver jeg nævne, at erhvervslivet skriger på arbejdskraft - også it-medarbejdere.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vores børn og unge lærer at færdes sikkert og trygt på nettet og opføre sig som digitale borgere. At de ikke bliver snydt økonomisk, får stjålet deres identitet eller efterlader sig et uheldigt og uudsletteligt digitalt aftryk på nettet. Men det er jo en helt anden historie.

Den del af sikkerheden burde være en del af undervisningen på lige fod med færdselsloven, som Pernille Rosenkrantz-Theil selv refererer til. Men hvis ambitionen er både at bane vejen for en digital, dansk førerposition og samtidig klæde de unge it-sikkerhedsmæssigt på, ja så rækker 52,5 mio. over fire år ingen vegne.

Seriøse ændringer

Der skal helt anderledes, seriøse ændringer til. Ændringer der trækker tråde helt til seminarierne, hvor digitalisering skal på skemaet på linje med dansk, matematik og geografi. I dag er det lidt af et lykketræf, om eleverne havner i en klasse, hvor læreren har digitale kompetencer eller ej.

Det er udelukkende beroende på den enkelte lærers egen interesse at uddanne sig digitalt – desværre ikke en del af pensum på læreruddannelsen. Så det er vel i virkeligheden her pengene burde sendes hen, nemlig til sagens kerne– en opdatering af læreuddannelsen.

En klar udmelding fra undervisningsministeren ville være, at der afsættes 52,5 mio. til bekæmpelse af mobning og altså ingen penge til den digitale udvikling af folkeskolen i denne omgang.

Klumme: Enorme mængder data øger interessen for digital suverænitet

Klumme: Regler om beskyttelse mod cyberkriminelle giver falsk tryghed