Klumme: De fem vigtigste forudsigelser for it i 2022

Linda Lindborg fra Boomi kommer i denne klumme med sit bud på, hvilke fem temaer der bliver nogle af de vigtigste i tech-branchen i det nye år. 
Foto: Carsten Lundager/Boomi/PR
Foto: Carsten Lundager/Boomi/PR
Af Linda Lindborg, ansvarlig for salg og rådgivning for Boomi i Danmark og Norge

It-landskabet på tværs af alle brancher er i konstant forandring og udvikling. Og det kan være svært at følge med i tidens trends og tendenser, når man kigger på alt fra sammenstødet mellem de gamle it-systemer og nye teknologier til kampen om at vinde både kundernes og fagfolks hjerter og sind.

Det er dog altid klogt at se fremad og planlægge sin virksomheds it-investeringer med øje for den lange bane – og derfor har vi hos Boomi samlet vores fem bedste forudsigelser for it i 2022.

1. Low-code og no-code

I hybride, spredte it-miljøer er det afgørende for at øge agilitet og projektudvikling at have en unik platform, der kombinerer både low-code, no-code og muligheder for nye tilgange til samarbejde. Udviklingsløsninger skal være tilgængelige via et URL-link, og low-code- eller no-code-platformen skal fungere som et cockpit, hvorfra man beslutter, styrer og integrerer sine it-løsninger.

2. AI antager nye former

AI – kunstig intelligens – har vi talt om i mange år, og det kommer til at fortsætte i de kommende år. Vi kommer til at tale meget om både fordele og ulemper ved AI. I 2022 kommer vi til at se mange forskellige former for AI, som løbende blive diskuteret udfra forskellige, også nye, perspektiver.

Et eksempel er Decision intelligence (DI), som tager den nuværende forretningsoptimering et skridt videre og bruger AI-modeller til at analysere brede sæt af kommercielle data. Vi kommer også til at høre meget mere om etisk AI, hvor debatten om menneske versus teknologi får endnu større opmærksomhed.

3. Hyperautomatisering

Fremskridt inden for automatisering har skabt operationelle effektiviseringer, men disse automatiseringer er typisk statiske. Hvis processer, arbejdsgange, apps eller data ændres, skal udviklerne i dag opdatere de eksisterende automatiseringer – hvilket i bund og grund forvandler en automatiseret proces til en manuel proces.

Hyperautomatisering bruger derimod kunstig intelligens og maskinlæring til at identificere mønstre og herudfra skabe smarte automatiseringer, der kan udvikle og tilpasse sig ændringer med en hidtil uhørt hastighed og skala. Og det er netop, hvad virksomheder får brug for i de kommende år.

4. UX er afgørende

Springet til flere digitale processer til både medarbejdere og kunder kommer til at gøre virksomhederne mere konkurrencedygtige. At give en bedre brugeroplevelse er ikke længere en kosmetisk fordel, men vil i stedet blive en afgørende forskel for virksomheder i alle brancher.

5. At vinde talentkrigen

Der er talt meget om, hvordan virksomheder tiltrækker og fastholder talenter, og specielt manglen på it-specialister og -talenter har været tæt beskrevet. I det tidlige 2021 lærte vi et nyt begreb at kende, nemlig "The Great Resignation", også kendt som The Big Quit, hvor folk i brancher med højkonjunktur frivilligt sagde deres stillinger op i massevis. Masseopsigelserne, som primært foregik i USA, men som forventeligt også er sket andre steder i verden, blev tilskrevet covid-pandemien, der fik mange til at genoverveje deres ansættelsesforhold. Siden har det været tiltagende sværerere at fastholde dygtige og efterspurgte medarbejdere.

Det har fået virksomheder til at implementere strategier, der går på tværs af HR og it. Det er nemlig ikke svært at forestille sig, at den næste generation af talenter vil vurdere fremtidige arbejdsgivere på baggrund af deres evne til at tilpasse arbejdssystemerne til de nye, moderne forventninger.

Covid-19 har helt sikkert fremmet brugen af teknologi på mange arbejdspladser, men skal man vinde talentkrigen, kræver det mere end blot muligheden for at arbejde hjemmefra. I fremtiden bliver en virksomheds tiltrækningskraft nemlig også bestemt af virksomhedens evne til at integrere teknologier, så medarbejderne har adgang til konstant opdaterede data, der gør, at de kan træffe bedre beslutninger og reducere risikoen for fejl. Virksomhederne bør derfor sikre sig, at de har redskaberne, der får medarbejderne til at udvikle sig og trives.

Klumme: Europas digitale udfordring er identitetspolitisk

Klumme: Derfor står dansk erhvervsliv stærkt i en vinter i hjemmearbejdets tegn 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også