Klumme: Omkostninger, kontrol og compliance skal stå højt på prioritetslisten

Tre punkter er afgørende områder, når det gælder virksomheder og deres arbejde med data. Data skal være en kilde til forretningsværdi, ikke en omkostning og belastning af økonomien, men det kræver kontrol og compliance – og hvordan balancerer det? Det stiller Fredrik Arveskär fra Inifinidat skarpt på i denne klumme.
Foto: Infinidat/PR
Foto: Infinidat/PR
Af Frederik Arveskär, Regionschef Norden og Benelux hos Infinidat

At flytte data til skyen er til stadighed en overvejelse. Særligt når man taler om public eller private cloud løsninger. Alt andet lige vil det medføre et vist tab af kontrollen over data at flytte data til en public cloud løsning. Og det kan være skræmmende. For mindre virksomheder er fordelene dog langt større end ulemperne, hvor det for større virksomheder ofte er omvendt.

Men hvornår er den ene løsning at foretrække frem for den anden, og behøver virksomhederne overhovedet at vælge? Måske ikke. Fremtiden for de virksomheder, der ønsker begge dele peger i retning af en hybrid-tilgang.

Men det første skridt i processen er at afgøre hvor kritisk det er for de forskellige typer data at være on-site eller off-site. Det handler i sidste ende om kontrol. Og ingen virksomheder kan i dagens forretningsunivers tolerere at miste grebet om og kontrollen over deres omkostninger eller compliance og dermed en stor del af deres økonomiske, moralske og juridiske forretningsgrundlag.

Med en hybridløsning er det muligt at bevare fordelene ved cloud men bevare kontrollen selv. Det er dog en forudsætning, at man vælger en enterprise-class storage løsning, med fokus på at kunne skalere i forhold til behov for kapacitet og adgang til data og dermed sikre en sund økonomi ved at finde en balance.

Lad mig slå helt fast, at kontrol er afgørende. Data udgør forretningsmæssig værdi og indsigt er afgørende for virksomhedens fremtid. Derfor er kontrollen over data altafgørende. Og mængden af data vokser eksponentielt. Nu handler det om at kunne profitere af indsigt og data – og det er faktisk business critical. Dataløsningerne skal være skalerbare, økonomiske, hurtige og med mulighed for at automatisere.

Men en ting er evnen til at skabe forretningsværdi af sine data, noget andet er at overholde gældende compliance. Med stadig skærpede regler og regulativer for IT, er evnen til at være compliant blevet ressourcekrævende. At lægge sine data i en public cloud løsning kan dermed bringe virksomheden på den forkerte side af loven. Man kan ikke bare lægge ansvaret fra sig.

På den baggrund viser en hybridløsning endnu engang sin fordel, idet de compliant-kritiske data kan forblive under egen kontrol. Derudover er det ikke omkostningsfrit at flytte store mængder data eksternt, foruden at det kan medføre latency ved datatilgang.

Når det er sagt, mener jeg fortsat at en private cloud løsning tilbyder de fleste fordele. Ikke mindst fordi legacy udfordringer vedrørende omkostninger, skalerbarhed og sikkerhed er overvundet og der i dag er løsninger, der tilbyder virksomhederne så mange og signifikante fordele, at de tilbyder en mere kompetitiv forretningsmodel end andre løsninger.

Klumme: Ret fokus indad i virksomheden for at sikre en højere cybersikkerhed

Klumme: Et nyt fælles sprog skal aftabuisere cybersikkerhed  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også