Klumme: Sådan kan teknologi gøre læger mere effektive
I Danmark er der mangel på læger. Lige nu er landets hospitaler så tyndt besat, at Foreningen af Pensionerede Læger har rakt ud til sine medlemmer for at identificere, hvem der er klar til at træde til, hvis sundhedsvæsenet bliver overbelastet som følge af coronakrisen.
Netop nu er der naturligvis tale om en helt ekstraordinær situation, men der var vel at mærke også mangel på læger, inden coronavirussen gjorde sit indtog i Danmark. Ifølge Praktiserende Lægers Organisation vil der i 2023 være omkring 300.000 danskere uden en fast læge. I dag er tallet 140.000. En udfordring der i særlig grad gør sig gældende i Udkantsdanmark.
Af samme årsag følger jeg tæt med i udviklingen af den teknologi, som blandt andet kan bruges til at gøre læger mere effektive. For lægemanglen behøver ikke nødvendigvis at blive løst ved at uddanne flere læger.
Kan vi i stedet bruge moderne teknologi til at gøre læger mere produktive og effektive, kan hver enkelt læge tilse flere patienter samtidig, og dermed reducerer vi omfanget af problemet betragteligt. Og mange af de pågældende teknologier er vel at mærke både banebrydende og stærkt fascinerende.
Imidlertid findes der også løsninger af mere eller mindre lavpraktisk karakter. For eksempel er der for den gængse læge et oplagt effektiviseringspotentiale i at række ud til flere patienter på samme tid.
Historikken omkring praktiserende lægers kommunikation med borgerne tilsiger ellers, at al kontakt foregår én til én. Det er svært at ændre på, at der er en høj grad af diskretion forbundet med lægebesøg.
Men det behøver ikke at være et ufravigeligt krav. I disse coronatider er mange allerede blevet vant til at afholde videomøder fra hjemmet. På samme måde vil det for læger være muligt at afholde skemalagte videokonferencer, hvor de informerer om bestemte sygdomme eller diagnoser.
Her kan lægen i plenum videreformidle gode råd og eventuel ny udvikling om behandling og medicinering for den bestemte lidelse. Det hele foregår virtuelt, hvorfor patienterne kan logge på og deltage i seancerne, når de ønsker det. Spørgsmål af privat karakter kan besvares via chat-funktioner, hvor lægen forholder sig til personlige problematikker. Nemt og effektivt.
I virkeligheden er der intet til hinder for, at læger lader sig inspirere af mange danske kontoransattes nuværende måde at arbejde på, hvor meget foregår via computeren og en virtuel tilstedeværelse erstatter den fysiske. Foruden at øge lægens generelle effektivitet vil det nok så vigtigt nedbringe risikoen for smitte fra patient til læge.
Et sådant set-up vil naturligvis ikke altid være en mulighed, idet en del lægebesøg kræver en fysisk undersøgelse. Det er eksempelvis svært at blive vaccineret eller at få taget en blodprøve uden at være fysisk til stede. Ikke desto mindre er mange lægebesøg af ren rådgivende karakter, hvorfor disse sagtens kan foregå digitalt. Det handler med andre ord primært om at ændre på unødvendige, indgroede vaner.
Ligeledes kan føromtalte pensionerede læger lettere forlænge deres gerning, hvis de kan varetage virtuelle konsultationer inden for bestemte områder og specialer. Det vil nemt kunne foregå fra hjemmet ved hjælp af et intelligent workspace, hvor der ikke er nogen forskel på brugeroplevelsen, uanset om brugeren arbejde fra kontoret, i hjemmet eller er på farten. Og hvor brugen af machine learning og digitale assistenter i øvrigt også øger den pågældende læges effektivitet.
Endnu mere spektakulært bliver det, når det kommer til såkaldt Remote Patient Monitoring. Her gøres der brug af små, bærbare enheder, som patienter kan bære om håndleddet eller om halsen, og som sammen med diverse sundhedsapps i høj grad vil kunne aflaste læger ved at udføre dele af deres arbejde. For eksempel i forbindelse med løbende måling af blodtryk, måling af blodsukker for patienter med diabetes eller i forbindelse med søvnforstyrrelser.
Metoden vil endvidere give mulighed for at følge patienternes sundhed og gribe ind i sygdomsforløbet på en helt anden måde end tidligere. I sidste ende vil fjernovervågningen kunne forbedre både sundhed og velvære for især patienter med kroniske sygdomme
Senest har vi hørt om overvågningssystemet WARD (Wireless Assessment of Respiratory and circulatory Distress), der benytter kunstig intelligens, algoritmer og trådløs teknologi til at foretage hjemmemonitorering af patienter. Systemet skal nu medvirke til at forebygge spredning af smitte med coronavirus og skabe computermodeller til at forudsige udviklingen af Covid-19.
Baggrunden er ulykkelig, men de teknologiske muligheder er på alle måder opsigtsvækkende. Samtidig er det i høj grad værd at bemærke, at der er tale om løsninger, der som kan gøre læger mere effektive, uden at lægerne behøver at gå på kompromis med deres faglighed.
Klumme: Hvordan kan it fremover hjælpe til at overvinde epidemier?
