Begejstringen for kunstig intelligens i erhvervslivet giver indtryk af, at teknologien kan meget mere, end det er tilfældet. Konsekvensen kan blive fejlagtige investeringer i umoden teknologi eller menneskelige omkostninger som forkerte fyringer, skriver to forskere fra IT-Universitet i denne klumme.
Philippe Bonnet er professor ved IT-Universitetet i København. Har i tyve år udforsket design, implementering og evaluering af databasesystemer. | Foto: PR/IT Universitetet
Af Philippe Bonnet, professor på ITU, og Rune Møller Jensen, lektor på ITU
Kunstig intelligens bliver ofte italesat, som om man som virksomhed er fortabt, hvis man ikke investerer i det, men der er meget ævl og mystik omkring begrebet.
Dag før Frankrigs parlamentsvalg, melder præsident Emmanuel Macron ud om sin kandidat til EU’s embedsværk. Kandidaten har en tung fortid i it-industrien og driver visionen om en europæisk dataøkonomi
Aftalen mellem Kommunernes Landsforening og Google beskrives som ”en god nyhed”, men der er stadig behov for en generel afklaring på området, vurderer DI.
Aktien i den amerikanske telekomproducent Infinera skyder op med 22,4 pct. i torsdagens eftermarked, da den finske netværksproducent Nokia har bekræftet tidligere rygter om en overtagelse.
Virksomheder over hele verden begydner nu at udnytte kunstig intelligens til endnu flere personlige og meningsfulde oplevelser kunderne, skriver Leyla Elif Aksoy i klummen med brugseksempler.
Værktøjer bygget på generativ AI er en hjørnesten i det digitale marketingbureau Birdsatfive. ”Vi er pionerer ved at kombinere consulting og AI-forståelse,” siger stifter.
Med 2023-regnskabet markerer selskabet, at cloudtransformationen er overstået, og der er voksende interesse for avanceret produktkonfiguration hos store industriselskaber.