Nordea nedskriver it-investeringer for knap 1 milliard

Blandt andet hurtigere udvikling i den digitale sfære får Nordea til at foretage nedskrivningen.
Nordeas nedskrivning får effekt i fjerde kvartal. | Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
Nordeas nedskrivning får effekt i fjerde kvartal. | Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix

En ændret regnskabspraksis betyder, at Nordea nedskriver 130 mio. euro – svarende til knap 1 mia. kr. – på udviklingen af bankens digitale tilbud. Det oplyser banken i en børsmeddelelse.

Nordea har hidtil afskrevet investeringer i udviklingstiltag henover tiltagende levetid. Fremover vil banken føre udgifterne til protokols som en udgift, efterhånden som udviklingsomkostningerne forfalder.

Det er i arbejdet med dén ændring, at Nordea har fundet frem til den lille mia. kr. i nedskrivninger, som banken foretager i fjerde kvartal.

”I løbet af fjerde kvartal har Nordea gennemgået sine nuværende udviklingsinitiativer relateret til digitale tjenester. Vurderingen konkluderede, at det høje tempo i den digitale udvikling, herunder den kontinuerlige og agile lancering af nye funktioner og implementereingen af nye cloud-baserede løsninger, gør det sværere at bevise sådanne fordele regnskabsmæssigt. Derfor har Nordea, selvom Nordea digitale tjeneste er vurderet højt af kunder, besluttet, at det er at foretrække at udgiftsføre sådanne udviklingsomkostninger, efterhånden, som de afholdes,” skriver Nordea i børsmeddelelsen.

Banken forventer ikke, at nedskrivningen vil få signifikant betydning for Nordeas overskud per aktie fra 2024.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også