Apple risikerer bøde og tvungen lempelse af App Store-regler

De europæiske konkurrencemyndigheders afgørelse har rod til en gammel strid med Spotify.
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Apple kan blive nødt til at lempe reglerne for sin App Store, når det kommer til håndteringen af konkurrerende musiktjenesteudbydere. Dertil risikerer teknologigiganten en bøde fra EU-Kommissionen.

Det skriver Bloomberg News.

EU-Kommissionens nedslag mod Apple følger en flere år gammel strid med Spotify, der har anklaget den amerikanske gigant for at presse musiktjenesten til at hæve sine abonnementspriser for at afbøde omkostninger forbundet med app-platformen App Store.

De europæiske konkurrencemyndigheder er nu ved at lægge sidste hånd på en afgørelse, der forbyder Apples forfordeling af rivaler på sin App Store, fortæller kilder til Bloomberg News. Afgørelsen ventes tidligt i 2024.

Afgørelsen kan i værste fald føre til en bøde på 10 pct. af Apples årlige omsætning, om end det er sjældent, at bøderne når den størrelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også