Udenlandske fonde lokker it-selskaberne væk fra Danmark

Flere danske it- og techvirksomheder forlader Danmark for at være tættere på investorer og den risikovillige kapital i særligt USA. Svært at skalere hurtigt, lyder en del af forklaringen.
Foto: Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Trustpilot er det seneste af de såkaldte danske unicorn-virksomheder – virksomhed værdisat til mere end 1 mia. dollar – som har forladt Danmark for at lade sig børsnotere i London, men virksomheden er kun en lille del af en voksende tendens.

Det skriver Børsen.

Blandt de 50 største it- og techvirksomheder har 27 af dem forladt Danmark ved en børsnotering, opkøb eller ved at flytte hovedkvarteret fra hjemlandet. Ifølge Trustpilots adm. direktør Peter Holten Mühlmann er det svært at argumentere mod en udflytning, når det er så meget lettere at rejse kapital og skalere i udlandet end herhjemme, og presset bliver ikke mindre, hvis man har udenlandske investorer.

"Det er en ejerbeslutning ikke en lederbeslutning, hvor du børsnoterer dig henne. Du børsnoterer dig der, hvor ejerne finder det mest fordelagtigt. Hvis jeg havde sagt, det skulle være København, så kan jeg hurtigt se, at jeg taber den afstemning," siger Peter Holten Mühlmann.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også