Google-ejers indtægter steg markant i tredje kvartal

Googles moderselskab Alphabet har haft indtægter på 46,17 milliarder dollar i tredje kvartal.
Foto: Pawel Kopczynski/REUTERS/Ritzau Scanpix
Foto: Pawel Kopczynski/REUTERS/Ritzau Scanpix
AF RITZAU & RITZAU FINANS

Googles moderselskab Alphabet har haft vækst i salget i tredje kvartal, hvor der igen kom gang i forretningen trods den fortsatte covid-19 pandemi.

Indtægterne steg til 46,17 milliarder dollar (næsten 344 milliarder kroner) mod sidste års 40,5 milliarder dollar (godt 258 milliarder kroner).

Selskabet stiger torsdag i det amerikanske eftermarked med 5,6 pct., da koncernen stort set over hele linjen har overgået forventningerne.

Koncernen med verdens største søgemaskine oplevede i sit tredje kvartal en stigning i nettoomsætningen, altså før udgifter til trafikkøb, på 16 pct. til 38,01 mia. dollar mod ventede 35,35 mia. dollar, mens overskuddet per aktie blev på 16,40 dollar, sammenlignet med 10,12 dollar et år tidligere, og mod et konsensusestimat på 11,42 dollar, ifølge Bloomberg News.

Driftsresultatet landede samtidig på 11,21 mia. dollar, en fremgang på 22 pct., mod ventede 8,42 mia. dollar.

Dermed sikrede ejeren af Youtube sig en stigning i overskudsgraden fra 23 til 24 pct., mens godt 19 pct. var ventet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også