Teleselskaber med håndsrækning til strandede danskere

En række af teleselskaber giver nu en hjælpende hånd til de danskere, der fortsat er strandet i udlandet ved at give dem adgang til gratis sms og opkald.
Foto: Carol Coelho/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: Carol Coelho/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

Danskere, der fortsat er strandet i udlandet, får nu en håndsrækning fra flere teleselskaber, der har besluttet at give dem gratis sms og opkald.

Det skriver Finans.

Yousee var de første til at indføre gratis sms og opkald hjem til Danmark, men siden er Telenor, 3 og Telenor-ejede CBB mobil blevet tilføjet til listen.

"Vi har været i dialog med mange af vores berørte kunder i den seneste tid, og vi har nu besluttet at indføre gratis sms og opkald til de kunder, der er strandet i udlandet," siger Tor-Arne Fosser, markedsdirektør for privatkunder i Telenor Danmark, til Finans.

Hos Telenor gælder gratis opkald og sms med tilbagevirkende kraft fra 12. marts og til og med april, mens de hos 3 gælder fra 13.-31. marts og desuden også tæller en gigabyte data.

Norske teleselskaber hjælper med at inddæmme coronavirus

3 giver nødpakke til kunder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også