ITWatch

Softwareselskab skuffer med guidance - dratter 12 pct

Amerikanske Cloudera, som leverer softwareløsninger til it-infrastruktur, skuffer investorerne med prognose om overraskende underskud for 2019/2020.

Cloudera har onsdag aften efter børsmarkedets lukning skuffet med en prognose om et overraskende underskud i det igangværende regnskabsår for 2019/20.

Aktien straffes på den baggrund af investorerne i eftermarkedet, hvor den falder med 11,8 pct.

Cloudera venter i det igangværende regnskabsår et justeret underskud per aktie på 32 til 36 cent, mens analytikerne ifølge Bloomberg News i snit havde regnet med et plus på 6 cent. Det skal dog tages med, at analytikernes interval går fra minus 16 til plus 24 cent.

Omsætningen ses i år samtidig at lande i området fra 835 til 855 mio. dollar mod en forventning om 942 mio. dollar. Den mest skeptiske analytiker havde ifølge Bloomberg regnet med 857 mio. dollar - altså mere end den øverste ende af Clouderas udmeldte interval.

Også softwareselskabets guidance for første kvartal er under niveauet. Koncernen regner med en omsætning i intervallet 187 til 190 mio. dollar, mens konsensus på forkant lød på 219 mio. dollar, og bundlinjen ses lande med et underskud i intervallet 22 til 25 cent mod et ventet minus på blot 5 cent.

Cloudera kom samtidig gennem sit fjerde kvartal med et justeret overskud per aktie på minus 15 cent, mens omsætningen landede på 144,5 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på minus 11 cent og en omsætning på 121 mio. dollar.

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger