Nær ved fordobling i hurtigste bredbåndsforbindelser

Forbrugerne vælger i stigende grad de hurtige 100 megabits-forbindelser, når der skal findes bredbåndsleverandør, skriver Jyllands-Posten.

Det skal helst gå stærkt og smertefrit, når noget skal downloades, og det afspejles i danskernes valg af bredbånd. Fra 2016 til 2017 er antallet af 100 megabit bredbånd således steget med 89 pct.

Det skriver Jyllands-Posten på basis af tal fra Energistyrelsen.

"I 2017 kom det spring på bredbåndshastigheder, som vi har ventet på i et par år. Vi ser simpelthen, at danskernes behov har flyttet markedet, så 100 megabit er blevet en normal forbindelse," siger Michael Jensen, partner og telemand i konsulenthuset Netplan, til avisen.

Han peger på, at prisen på bredbånd spiller ind — den er i dag 100 kr. billigere månedligt, end for tre år siden, siger han. Men det har også en stor effekt, at infrastrukturen er udbygget, så mange flere faktisk har muligheden for den hurtigere internetforbindelse.

Ved udgangen af 2017 havde knap 780.000 danskere en bredbåndsforbindelse med 100 megabit download eller mere.

Fibia klar til at søge penge i Bredbåndspuljen 

Teleindustrien: Svært at se logikken i krav til mobildækning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også