EU's datakrav sætter blus under europæiske virksomheders udgifter til it-sikkerhed

En stigning på 16 pct. Så meget ventes europæiske virksomheder at bruge mere på it-sikkerhed frem mod 2018. Det skriver Version2 med henvisning til det britiske medie Theregister.
Forventningen til den voldsomme vækst er baseret på en analyse fra selskabet Canalys.
Baggrunden for stigningen er de nye krav som EU's kommende GDPR-forordning stiller til virksomhederne. De nye, skærpede krav til virksomhederne træder i kraft 25. maj næste år, og der er ifølge Canalys stor forskel på, om selskaberne når at blive klar til i tide.
"Små og mellemstore virksomheder har især problemer med at mønstre midler nok til at sikre virksomheden i forhold til GDPR, men med de store bøder, som de risikerer ved ikke at overholde reglerne, er det bedre at investere nu end gå bankerot over en bøde," siger senioranalytiker hos Canalys, Nushin Vaiani, til Theregister.
KMD: It-sikkerhed kommer til at vokse mest som forretningsområde
Sikkerhedsfirma efter fem års underskud: "Vi har villet for mange ting"
Relaterede artikler:
Justitsministeriet klar med betænkning om dataforordning
For abonnenter