Apple vil satse 100 pct. på genbrugsmaterialer i sine produkter

Kommende Apple-produkter skal bygges af genbrugsmaterialer, lyder ambitionen fra selskabet, der dog ikke sætter en dato på målsætningens indfrielse. Miljøorganisationen Greepeace roser det ambitiøse mål.
Foto: PR/Apple
Foto: PR/Apple

Det skal være slut med at bruge nye råstoffer i Iphones, Ipads og andre Apple-produkter. De skal i fremtiden udelukkende bygges af genbrugsmaterialer. Sådan lyder ambitionen i selskabets 2017 Environmental Responsibility Report.

Målsætningen bliver understreget af Apples direktør Lisa Jackson i et interview med Vice.

"Vi gør rent faktisk noget, som vi sjældent gør, hvilket er at offentliggøre et mål, inden vi fuldstændig har regnet ud, hvordan vi når det. Så vi er lidt nervøse, men vi mener også, at det er meget vigtigt, fordi vi som sektor tror på, at det er den vej, teknologi bør bevæge sig," siger Lisa Jackson, der er Vice President of Environment, Policy and Social Initiatives.

Apple har ikke sat nogen dato på, hvornår ambitionen om en 100 pct. genbrugsbaseret produktion skal være indfriet.

Pres på konkurrenter

Målsætningen går bl.a. ud på at droppe brugen af nyudvundne råstoffer. Den får ros med på vejen af miljøorganisationen Greenpeace.

"Apples forpligtigelse til at benytte 100 pct. genanvendte materialer er ambitiøs og understreger behovet for større hast på tværs af hele sektoren for at reducere ressourceforbrug og e-affald, som har en betydelig indvirkning på miljøet og menneskers sundhed," udtaler senior it-analytiker i Greenpease, Gary Cook, i en pressemeddelelse.

Miljøorganisationen opfordrer andre selskaber som Samsung, Huawei og Microsoft til at følge i Apples fodspor. Samtidig bør alle tech-selskaber fokusere på at designe produkter, som er nemme at reparere og genbruge, lyder det fra Greenpeace.

Netnordic og Huawei blæser til dansk opgør med Cisco  

Qualcomm overrasker positivt over hele linjen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også