Medieiværksætter investerer i it-firma

Medieiværksætteren Jesper Sehested Lund har sammen med den tyske mediekoncern Hurbert Burda købt sig ind i it-firma, der styrer abonnementer for medier. Nu skal modellen overføres til andre brancher.
CHRISTIAN CARLSEN, MEDIAWATCH

Den tidligere ejer af magasinselskabet JSL Media Jesper Sehested Lund kaster sig ud i et nyt forretningseventyr. Sammen med det tyske medieselskab Hubert Burda Media Holding, som ejer Jacobsen Publications, har han købt to tredjedele af it-virksomheden Susema Nordic A/S, som i den anledning skifter navn til Repiit A/S. Det skriver Børsen.

It-virksomheden er en af Skandinaviens store spillere inden for styring og håndtering af abonnementer. I dag administrerer selskabet mere end 250.000 aktive abonnenter fra en database på 2 mio. medlemmer i Danmark, Norge og Sverige. Nu vil Jesper Sehested Lund udbrede modellen til andre brancher end blade og magasiner, fordi han ser en "lys og gylden" fremtid for abonnementsprodukter.

"Et eksempel kunne være Tivoli. Her skal folk hvert år købe et årskort. Men hvorfor i alverden skal de det? Ideen er her, at Tivoli skal gentænke forretningen, så folk skal gøre noget aktivt for ikke at være kunder - ligesom man kender det fra abonnementer på aviser eller Netflix. Her er det jo sådan, at gør du ikke noget aktivt, så er du abonnent, til du dør," siger Jesper Sehested Lund til Børsen.

Burda og Jesper Sehested Lund ejer hver en tredjedel af Repiit, mens den tidligere eneejer, Lars Schilling Jacobsen, også har en tredjedel. I forbindelse med overtagelsen er Jesper Sehested Lund indtrådt som formand for bestyrelsen i Repiit.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også