Samsung-gruppen vil investere tæt ved 2500 mia. kr. over de næste år

I løbet af de kommende fem år vil Samsung investere massivt i mikrochip og medicin.
Foto: JUNG YEON-JE/AFP / AFP
Foto: JUNG YEON-JE/AFP / AFP
Af Marketwire

Sydkoreanske Samsung-gruppen planlægger at øge udgifterne med mere end 30 pct. til 450.000 mia. won svarende til knap 2500 mia. kr. i løbet af de næste fem år for at styrke forretningen inden for mikrochips og medicin.

Det skriver Bloomberg News.

Konglomeratet – hvis enheder fra Samsung Electronics til Samsung Biologics dominerer Sydkoreas økonomi – lovede i en erklæring at skabe 80.000 job frem til 2026, hovedsageligt inden for halvledere og biofarmaceutiske produkter.

Samsung afslører de nye investeringsplaner samtidig med, at landet har fået ny præsident, Yoon Suk Yeol, som begyndte sin femårige embedsperiode den 10. maj.

Han har ifølge Bloomberg News været en udtalt tilhænger af konglomeraterne og har gjort dem til en nøglesøjle i sine økonomiske vækstplaner.

Gruppen vil investere omkring 360.000 mia. won indenlandsk, mens resten vil blive investeret i udlandet. Samsung er blandt andet i gang med at bygge en avanceret mikrochipfabrik i USA til en pris af cirka 118 mia. kr.

Apple overvejer at rykke produktion væk fra Kina

Ny smartphone er med til at løfte Samsungs overskud

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også