Minister om registrering: EU-Domstolen er på forbrydernes side

To jurister kritiserer justitsminister for at sige, at domstol er på forbrydernes side i sag om registrering.
Foto: Mads Claus Rasmussen
Foto: Mads Claus Rasmussen
AF RITZAU

EU-Domstolen er "aktivistisk" og "politisk", og i spørgsmålet om registrering af borgernes teledata står den på forbrydernes side.

Det sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag på et samråd på Christiansborg, og kommentarerne vækker opsigt.

"Jeg er fundamentalt uenig i, at EU-Domstolen står på forbrydernes side. Frie og uafhængige domstole er hjørnestenen i et retssamfund, og dem bør vi værne om."

"Det gælder i min optik også politikere, herunder ministre, siger direktør Louise Holck fra Institut for Menneskerettigheder i en skriftlig kommentar."

Skiftende regeringer er i årevis fortsat med en ulovlig praksis, hvor informationer om placering af borgernes mobiltelefoner registreres og gemmes af teleselskaber.

Justitsministeren var indkaldt i samråd torsdag, fordi han i vid udstrækning ønsker at videreføre den hidtidige praksis, som EU-Domstolen har kendt ulovlig.

På samrådet opremsede justitsministeren en række forbrydelser, som kan blive berørt af domstolens domme.

"Det er den type forbrydelser, som vi desværre ikke længere kan efterforske, fordi EU-domstolen står på forbrydernes side," sagde han.

Han har tidligere sagt, at øget overvågning giver tryghed, hvilket er frihed for borgerne.

Støttepartierne anklagede ministeren for at afspore debatten under samrådet.

Ønsket om mindre overvågning handler ikke om hensyn til forbrydere, men hensyn til menneskerettighederne. Samt at uskyldige borgere slipper for overvågning, lød det.

Den juridiske tænketank Justitia er også kritisk og kalder det en tendens, som både blå og røde politikere står bag.

"Det virker til, at justitsministeren ikke anerkender, at privatlivets beskyttelse har en anerkendelsesværdig interesse. Det er godt nok vildt," siger direktør Jacob Mchangama.

For argumentets skyld fortsætter han ministerens tankegang.

"Hvis man skal køre argumentet længere ud, kan man sige, at når det er i strid med retten til privatliv, at vi ikke må have en dna-database over alle danskere, så er det også af hensyn til forbryderne."

"Og når vi ikke har teknologi med ansigtsgenkendelse, så går man forbrydernes ærinder," siger han.

Han mener, at kommentaren minder om situationen i Polen og Ungarn med hensyn til forholdet til de uafhængige domstole.

Han kalder kommentaren "absurd".

"Der er jo også en bevisbyrde i straffesager. Vi har uafhængige domstole, i stedet for at man bare kan internere folk, man har i kikkerten."

"Det er det, der er meningen i et åbent, demokratisk samfund, at der skal være begrænsninger på, hvad statsmagten kan selv, hvad angår efterforskning af alvorlig kriminalitet," siger han.

Justitia har sammen med blandt andet ingeniørforeningen IDA, Amnesty International, Dansk Magisterforening, fagforeningen Prosa og flere advokatorganisationer sendt et åbent brev til samtlige folketingsmedlemmer.

Heri opfordrer de til helt at stoppe registreringen.

Minister: Overvågning giver kvinder i natteliv tryghed og frihed

Snart må politiet gemme data om bilister dobbelt så længe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også