Hackere angriber fodboldklubben Manchester United

Fredag blev den engelske storklub Manchester United udsat for et hackerangreb.
Manchester United angriber, Marcus Rashford. | Foto: Michael Regan/Pool via REUTERS / X01348
Manchester United angriber, Marcus Rashford. | Foto: Michael Regan/Pool via REUTERS / X01348
AF RITZAU

Hackere forsøgte fredag at få adgang til fodboldklubben Manchester Uniteds it-systemer.

Det skriver klubben i en pressemeddelelse på sin hjemmeside.

"Klubben har handlet hurtigt for at stoppe angrebet og samarbejder nu med eksperter for at undersøge episoden og minimere it-problemerne," skriver Manchester United.

Klubben skriver, at der er tale om et "avanceret angreb begået af it-kriminelle", men episoden får ikke betydning for lørdagens kamp mod West Bromwich Albion i Premier League.

"Vores it-beskyttelsessystem blev opmærksom på angrebet og lukkede de ramte systemer ned for at begrænse skaden og beskytte data."

"Alle kritiske systemer, der er nødvendige for at afvikle kampen på Old Trafford, er sikre, og morgendagens (lørdagens, red.) kamp mod West Bromwich Albion vil blive afviklet," skriver klubben.

Ifølge Manchester United er klubbens hjemmeside og app upåvirkede, og der er ikke tegn på, at fans har fået stjålet personlige data.

Lørdagens kamp mellem Manchester United og West Bromwich Albion spilles klokken 21 dansk tid.

Cloud-udbydere advares mod cyberangreb

Twitter hyrer tidligere hacker som ny sikkerhedschef efter angreb i sommer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også