Dell bekræfter overvejelser om frasalg af softwarekoncern

Den amerikanske computerproducent Dell overvejer at frasælge sin storaktionærpost i VMware til en værdi på knap 50 mia. dollar.
Foto: Dell Technologies PR
Foto: Dell Technologies PR
AF RITZAU FINANS

Computerproducenten Dell undersøger mulighederne for et potentielt frasalg af softwarekoncernen Vmware.

Det bekræftede det amerikanske selskab i en meddelelse onsdag aften.

"Selv om undersøgelsen er i et tidligt stadie, tror Dell Technologies, at et "spin-off" vil være en fordel for både Dell Technologies og Vmwares aktionærer, medarbejdere, kunder og partnere," lyder det fra selskabet, der samtidig oplyser, at et frasalg ikke vil ske før i september 2021.

Dell, der ejer 81 pct. af Vmware, fortæller dog også, at undersøgelsen ikke nødvendigvis vil ende med et salg af aktieposten.

Allerede i slutningen af juni kunne The Wall Street Journal med henvisning til anonyme kilder fortælle om selskabets planer om at sælge den store aktiepost i koncernen.

Det sendte Dells aktie op med 8,4 pct. den efterfølgende handelsdag på aktiemarkedet i USA, og investorerne tager også godt imod, at computerproducenten nu selv bekræfter overvejelserne.

Dell-aktien steg 7,2 pct. i det amerikanske eftermarked onsdag, hvor Vmwares aktie sideløbende steg 2,0 pct.

Dell-undersøgelse: Virksomheder fortsætter lokal it-udbygning trods cloudstrategi

Dell overvejer frasalg af VMware 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også