Monsido-direktør: Mange bejlere til investering

Danske Monsido havde flere potentielle investorer, som ønskede at komme ombord i selskabet, men valget faldt på amerikanske kapitalfond med erfaring i at skalere internationale virksomheder.
Adm. direktør for Monsido, Jannick Grøntved. | Foto: PR/Monsido
Adm. direktør for Monsido, Jannick Grøntved. | Foto: PR/Monsido

Med en ny, stor pose penge fra investorer vil softwareselskabet Monsido fortsætte med at erobre internationale markeder, skriver Børsen.

Selskabet er i dag tilstede med kontorer i USA, Australien og Danmark, og de internationale ambitioner var medvirkende til at Monsido valgte at få en amerikansk kapitalfond ombord som ny investor.

"Der var en del, som bejlede til os, men det var Level Equity, vi så som den stærkeste partner, bl.a. fordi de har specifik erfaring med det marked, vi befinder os på og på grund af deres erfaring med at skalere internationale virksomheder," siger adm. direktør Jannick Grøntved til Børsen.

Pengene, nærmere bestemt 114 mio. kr., som Level Equity og Vækstfonden skyder i softwareselskabet skal bruges til at videreudvikle Monsidos produkt og erobre det europæiske marked.

Monsido blev grundlagt i 2014 af Jannick Grøntved og Jacob Riff, og som ITWatch tidligere har beskrevet boostrappede selskabet sig til sin vækst frem til slutningen af 2018, hvor Vækstfondens afdeling for direkte investeringer, VF Venture, kom ombord som første eksterne investor.

Dansk softwareselskab får udenlandsk kapitalindsprøjtning på trecifret millionbeløb 

Vækstfonden skyder millioner i ungt dansk softwareselskab 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også