ITWatch

Mangel på el blokerer for svensk prestigeprojekt for Microsoft

Der er ganske enkelt ikke strøm nok i stikket til at Microsoft kan opbygge gigantiske datacentre til sine cloudsatsning Azure i Sverige.

Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

Microsoft er blevet bremset i sit arbejde med at opbygge to store datacentre i Sverige. Microsoft købte sidste år i december to store landområder i Gävle og Sandvikens kommune for sammenlagt 269 mio. svenske kroner eller 187 mio danske kroner.

Projektet var at opbygge to datacentre på adresserne og de havde øverste chef i Microsoft Satya Nadellas opmærksomhed.

”It forandrer alle industrier nu, uanset om det er detailhandlen, bilfabrikker eller finanssektoren. Det gør os interesseret i, at investere i datacentre i Sverige,” sagde topchefen til det svenske magasin DI Digital sidste år.

Men nu skriver Svenska Dagbladet at projektet bliver forsinket. Det skyldes, at elnettet ikke kan håndtere de store mængder strøm som datacentrene kræver.

Avisen har talt med Gävle Energis direktør Håkan Jönsson som siger, at det kan tage op imod ti år før problemet er løst.

”Hvis Svenska Kraftnät vil bygge en ny tog kraftigere netværk, skal man regne med, at dette vil tage op til otte ti år,” siger Håkan Jönsson till Svenska Dagbladet.

Microsoft har ikke angivet en tidsplan for projektet, hedder det.

Iværksætter bag kræftapp ind i varmen hos EU – åbner døren til tocifret millionbeløb

Bindeleddene mellem kunden og maskinrummet: Systematic har både sygeplejersker og soldater på lønningslisten

Relaterede

ITWatch trial banner 14 dage.jpg

Seneste nyt

Se alle ledige stillinger