TDC-nedbrud afholder brugere fra at ringe 112

TDC oplever et nedbrud, der lukker ned for 112, skriver TDC.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

TDC har afbrudt for adgangen til 112. Det sker på baggrund af nedbrud på mobilnettet.

"TDC har desværre driftsforstyrrelser på mobilnetværket på Fyn, Sjælland, Bornholm og Øerne. Der kan også forekomme driftsforstyrrelser andre steder i landet," lyder det fra TDC.

"Kunder, der benytter 2G- og 3G-mobiltelefoni, kan være berørt. Kunder, der benytter fastnet- og 4G-mobiltelefoni, er ikke berørt," skriver selskabet.

Selskabet anbefaler kunder uden adgang til 4G at slukke telefonen, fjerne simkortet og genstarte, da det gør det muligt at lave nødopkald. Rigspolitiet anbefaler, at TDC-kunder forsøger at finde en fastnettelefon at ringe fra.

"TDC har nedbrud på flere netværk, hvilket påvirker mange kunder, 4G-nettet virker. Derfor, er du TDC-kunde, og har du ikke 4G-dækning, så find en fastnettelefon og brug denne, skulle du have brug for at ringe 112 eller 114," skriver Rigspolitiet i et opslag på Twitter.

TDC har netop sendt ud, at man arbejder med alt disponibelt mandskab på at løse problemet og at man "beklager de gener, det medfører for vores kunder."

Tvivl om teledata starter undersøgelse i Norge 

Usikre mastedata har været kendt i årevis 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også