Opdatering giver langt hurtigere brug af .dk-domæner

Efter en systemopdatering hos administratoren DK Hostmaster er adgangen til nye .dk-domæner blevet langt hurtigere. Fremover kan de tages i brug fem minutter efter registreringen.
Jakob Bring Truelsen er adm. direktør for DK Hostmaster og DIFO. | Foto: DK Hostmaster/PR
Jakob Bring Truelsen er adm. direktør for DK Hostmaster og DIFO. | Foto: DK Hostmaster/PR

DK Hostmaster, der vedligeholder en del af infrastrukturen på den danske del af internettet, har opdateret sine systemer. Det betyder, at det fremover vil gå langt hurtigere med at tage nye .dk-domæner i brug, oplyser nonprofitvirksomheden på sin hjemmeside.

"Det er i dag et krav, at it-løsninger skal fungere, umiddelbart efter vi har bestilt dem. Sådan er det også, når man bestiller eller laver ændringer på et domænenavn. Vi har derfor justeret vores systemer, så ændringerne på .dk-domænenavne kommer i drift langt hurtigere," skriver DK Hostmaster.

Som en konsekvens af opdateringen kan nye .dk-domæner være i luften fem minutter efter registreringen.

Udover at vedligeholde infrastrukturen bag alle .dk-domænenavne administrerer DK Hostmaster også en database med stamoplysninger på alle, der har registreret et .dk-domænenavn.

Flere dataansvarlige anmelder brud på personsikkerheden 

Domæne-administrator øger kontrol med udenlandske ejere af danske hjemmesider 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også