Firma brager op i USA med mere end 100 pct. efter stor investering

Amerikanske Moneygram stiger markant på den amerikanske børs, efter annoncering af samarbejde med blockchain-selskab.
Foto: Colorbox
Foto: Colorbox
Af Ritzau Finans

Moneygram, der tjener penge på at overføre penge for folk, brager til vejrs på det amerikanske aktiemarked tirsdag, hvor aktien efter en halv times handel stiger med massive 110 pct. til 3,04 dollar.

Den markante kursstigning følger, efter at det tidligere tirsdag er kommet frem, at Moneygram har udvidet sit samarbejde med Ripple, som samtidig har indvilliget i at investere op mod 50 mio. dollar i selskabet.

Ripple, som foruden at være et blockchain-firma også har sin egen kryptovaluta, fortæller ifølge Financial Times, at det har lavet en indledende investering i Moneygram på 30 mio. dollar ved at købe aktier til 4,10 dollar stykket. Det er en væsentlig præmie i forhold til mandagens lukkekurs på 1,45 dollar for Moneygram-aktien.

De resterende 20 mio. dollar, som Ripple stadig kan ende med at investere i Moneygram, vil komme til at ske ved køb af aktier til en minimumpris på 4,10 dollar stykket, skriver Financial Times.

Som en del af aftalen kommer Moneygram til at benytte sig af Ripple's egen kryptovaluta samt en særlig platform, der håndterer overførsler af kryptovalutaer.

Direktør skyder gang i stor fintech-konference med partnerskab med udenlandsk storbank

Konkurrenter går med i Mærsks digitale satsning 

Medie: Blockchain-selskab konkurs 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også