Pinterest vil på børsen i New York

Det sociale netværk Pinterest, der har fokus på deling af billeder, har søgt om børsnotering i New York.
Medstifter af Pinterest Evan Sharp. | Foto: Ritzau Scanpix/Ben Margot
Medstifter af Pinterest Evan Sharp. | Foto: Ritzau Scanpix/Ben Margot
Af RITZAU/FINANS

Det amerikanske digitale scrapbog Pinterest har fredag søgt om børsnotering på New York Stock Exchange (NYSE). Det sociale medie har valgt investeringsbankerne Goldman Sachs, JPMorgan og Allen & Co. til at stå for noteringen.

Det skriver Bloomberg News.

Indledningsvist har Pinterest søgt om at registrere aktier for 100 mio. dollar, hvilket dog blot er beløb, der anvendes til at beregne gebyrer, og ifølge forlydender planlægger selskabet at sælge aktier for mellem 1,5 og 2,0 mia. dollar.

Pinterest havde ifølge ansøgningspapirerne 756 mio. dollar i omsætning sidste år mod 473 mio. dollar i 2017. Trods den flotte vækstfremgang var nettoresultatet dog stadig et minus på 63 mio. dollar. Pinterest har 250 mio. aktive brugere hver måned.

I 2017 rejste Pinterest senest 150 mio. dollar i ny kapital, hvilket dengang værdisatte selskabet til 12,3 mia. dollar. Pinterest blev etableret i 2010.

/ritzau/FINANS

Silicon Valley-bank kommer til Danmark

Digital scrapbog på vej på børsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også