McDonald's køber israelsk digital startup

McDonald's har betalt knap 2 mia. kr. for den digitale startup Dynamic Yield, skriver Wall Street Journal.
AF RITZAU FINANS

I sit største opkøb i 20 år køber McDonald's en israelsk digital startup Dynamic Yield for at forbedre butiksordrer og online marketing.

Det skriver avisen Wall Street Journal.

McDonald's offentliggjorde opkøbet mandag og vil ifølge informerede kilder betale mere end 300 mio. dollar – svarende til knap 2 mia. kr. – for Dynamic Yield.

Dynamic Yields teknologi skal bruges i McDonald's' drivein, hvor bestillingsskærmene skal kunne promovere bestemte varer baseret på vind og vejr, hvor varmt vejr eksempelvis vil resultere i promoveringen af vaffelis.

Opkøbet er et udtryk for McDonald's' stigende villighed til at anvende nye typer teknologi. Blandt andet har fastfoodkæden udvidet med skærme, hvor man selv kan bestille mad, betaling over mobil og i USA levering af mad med UberEats.

Kædens mål for året er at skabe mere opmærksomhed på McDonald's' madlevering, siger Kevin Ozan, der er finansdirektør i fastfoodkæden, ifølge Wall Street Journal.

Dynamic Yield har tidligere hjulpet andre detailforhandlere som Ikea, Forever 21 og Fendi med personaliserede digitale reklamer. Det fremgår af start-uppens hjemmeside.

/ritzau/FINANS

Dansk softwarevirksomhed lander investering på trecifret millionbeløb

Dansk iværksætter får toppost i japansk selskab

Grønlands første tech-startup jagter gennembrud med amerikansk patent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også