App-virksomhed henter to-ciftret millioninvestering

Too Good To Go, der står bag en madspildsapp, får 45 mio. kr. i ny kapital. Pengene skal blandt andet bruges til at udvide i fire nye lande, lyder det.
Foto: PR-foto Too Good To Go
Foto: PR-foto Too Good To Go

Investorer har skudt en ny indsprøjtning på 45 mio. kr. i madspildsapp’en Too Good To Go. Pengene skal blandt andet bruges på at kapre fire nye markeder.

Det skriver Berlingske Business med henvisning til en pressemeddelelse.

Der er blandt andet tale om Polen og Italien, som app'en vil gå ind i løbet af de kommende måneder. Til gengæld ønsker adm. direktør Mette Lykke af konkurrencehensyn ikke at sætte navn på de sidste to lande.

Udover udvidelsen på nye markeder skal millionindsprøjtningen bruges til at forbedre produktet, fortæller hun.

"Der kommer til at ske mere og mere på produktet. Vi kommer til at lancere nye ting i et højere tempo end hidtil. Vi arbejder på at gøre det nemmere at finde ud af, hvad det er for noget mad, man kan være med til at redde," udtaler Mette Lykke i meddelelsen.

Det er de nuværende investorer Preben Damgaard, Jesper Lindhardt og Mike Lee, som står bag millionindskuddet. De er ligeledes bestyrelsesmedlemmer i selskabet.

Too Good To Go blev etableret i 2015 og er i dag tilstede i ni forskellige lande med 7,5 mio. brugere.

Derfor fylder Danmark efterhånden knap så meget i den samlede forretning.

"Danmark er vores hjemmemarked, men det fylder heldigvis mindre og mindre i det store billede. Vi er i ni lande nu, og især i Frankrig har vi godt fat. Vi kan også se, at vi vækster hurtigt i lande som Holland og Belgien, hvor vi åbnede sidste år," siger Mette Lykke.

Too Good To Go har fået appetit på mere end madspild

App-virksomhed går utraditionelt til værks og satser på fysisk butik

Too Good To Be True? Da Mette Lykkes nye mission fik en hel side i New York Times 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Nokia ser årlige synergier ved en sammenlægning med det amerikanske selskab på 200 mio. euro fra 2027 og en vækst i indtjeningen per aktie på 10 pct. fra samme år. | Foto: Niels Hougaard

Nokia bekræfter køb af Infinera

For abonnenter

Læs også